Det er er god idé at koge risengryn i vand et par minutter, før mælken tilsættes. Så brænder risengrøden nemlig ikke så let på. Du kan koge din risengrød i alle slags mælk – skummet-, mini-, let- eller sødmælk.
Høkasse eller ej?
Det kan være risikabelt at bruge ”høkasse-princippet”, hvor grøden efter et kort opkog sættes i en isoleret kasse eller under dynen for at ’koge’ færdig. Der kan være risiko for, at temperaturen kommer under 65° - og det er særlig risikabelt, hvis den står ved denne temperatur i mere end tre timer. Der kan være risiko for udvikling af sporedannende bakterier som fx bacillus cereus. Sporedannende bakterier kan vokse frem og opformere sig, hvis temperaturen i grøden ikke holdes tilstrækkelig høj ved tilberedningen under fx en dyne. Selvom et grundigt opkog efter tilberedningen ville dræbe levende bakterier, er det ikke tilstrækkelig sikkert i forhold til risikoen for at blive syg af grøden, fordi bakterier som bacillus cereus kan danne toxiner (giftstoffer), som ikke ødelægges selv ved længere tids opvarmning.
Der er ingen regler, når man laver risengrød i sit private køkken, man skal bare være opmærksom på risikoen.
Har du en rest risengrød til overs, kan du lave en portion klatkager. Spis dem som de er eller server dem med syltetøj til som en sød dessert.
