Hvordan har morgenmadskulturen ændret sig?

En særdeles veludrustet morgenmadsbuffet kan i sig selv dårligt vise bredden i danskernes morgenmadsvaner i dag. Der findes et hav af morgenmadsprodukter, brød i alle størrelser og former, med og uden gluten og kerner, bagt på alle mulige forskellige typer mel. Mejeriprodukterne bugner i supermarkedernes køleafdelinger, og alt fra frugt og grønt over müsli og den klassiske havregryn til grød af chiafrø og æg i alle afskygninger kan lægges i indkøbskurven. Der er virkelig noget for enhver smag eller enhver livsstil.

Morgenmad på landet

Sådan har det imidlertid ikke altid været.

Det fortæller Frederikke Heick, der er etnolog og madhistoriker med eget eventfirma, som arrangerer kulturhistoriske oplevelser:

Den traditionelle morgenmad i Danmark hænger sammen med vores landbrugstradition, som krævede en solid og mættende morgenmad. Vi spiste grød og groft brød, gerne rugbrød, til morgenmad måske med lidt pålæg afhængigt af, hvor velbeslået man var, fortæller hun.

Det var med andre ord en morgenmad, der var dikteret af de råvarer, vi havde ved hånden, og som gav os brændstof til det hårde, fysiske arbejde, der var almindeligt dengang. Det var den type morgenmad, som dominerede helt frem til slutningen af 1800-tallet.

Her begyndte der at komme morgenmadsprodukter på hylderne hos købmændene, og samtidig ændrede samfundet sig i retning af større byer og mere fabriksarbejde. Med ændrede arbejdsvaner og øget byliv havde folk ikke adgang til de samme råvarer som tidligere og heller ikke tid til at forarbejde dem som før. Arbejderne var derfor mere afhængige af, hvad de kunne købe i butikkerne, og hvad der var hurtigt at lave hjemme.

Købte havregryn og hjemmelavet øllebrød vandt derfor ind i arbejdernes hjem, og i løbet af 1930’erne begyndte de sågar at supplere rugbrødet med lettere brødtyper som franskbrød og rundstykker.

Morgenmad på farten

I dag er vores morgenmadsvaner i højere grad formet af vores individuelle værdier og politiske ståsted. Det er vores valgte fællesskaber, vi afspejler i morgenmaden i stedet for omstændigheder som økonomi og arbejdsforhold.

Og det hænger sammen med den moderne familiestruktur og morgenmåltidets status i dag, mener ernæringsekspert Preben Vestergaard Hansen fra Københavns Professionshøjskole.

Morgenmaden er ikke et samlingspunkt for familien, hvor det handler om at spise sig mæt. Det er mere noget, der bare skal overstås, og vi spiser ikke længere sammen, men tager i stedet noget på farten, siger han.

Ernæringsmæssigt har vores kroppe imidlertid de samme behov som for tusinder af år siden. Udviklingen væk fra den tungere morgenmad betyder, at mange i dag ikke får den næring og de fibre, kroppen har brug for fra morgenstunden.

Man får ikke den samme mæthed, og derfor bliver man hurtigere sulten igen. Mange spiser på farten, og det er ofte lette løsninger, hvor fuldkornsindholdet er for lavt, men indeholder for meget sukker og for meget fedt, siger ernæringseksperten.

En hurtig croissant minder ifølge ernæringseksperten mere om kage end om mad, og det betyder, at kroppen ikke får den nødvendige næring. Samtidig bliver vi hurtigere sultne igen. Og så er den dårlige spiral begyndt.

Det er lidt udfordrende sundhedsmæssigt, at især mange unge springer morgenmaden over, for vi kan se, at folk, der ikke får morgenmad, generelt spiser mere usundt, fortæller Preben Vestergaard Hansen.

Lyst brød og fedt- og sukkerholdige morgenmadsprodukter fylder meget i vores hverdag, mens vi egentlig burde spise som vores tip-oldefar. "Den mad, man spiste i 1800-tallet, var, hvad man kaldte for fattigmandskost, bestående af brød og grød. Det var fedtfattig og fiberrig mad, og det er faktisk, hvad man anbefaler i dag," forklarer Preben Vestergaard Hansen og skynder sig at tilføje:

Altså i en mere moderne udgave.

Danskernes morgenmad gennem historien

I de næste afsnit giver vi et overblik over udviklingen af vores morgenmadskultur i Danmark sammen med madhistoriker Frederikke Heick.

Tag med på en tidsrejse i morgenmadens historie i Danmark:

Jægerstenalder indtil år 4.000 f.Kr.: Bær, rødder og koldt kød.

Det er begrænset, hvad vi ved om morgenmaden i oldtiden, for det er ikke rigtig til at sige ud fra de ting, der er efterladt, hvad jægerstenalderens mennesker specifikt spiste om morgenen. Vi ved dog, at de spiste, hvad de kunne finde i naturen, og det kød de kunne få fat i. Vi ved også, at de oftere spiste fisk end andre dyr.

Morgenmaden i jægerstenalderen antages derfor at bestå af bær, rødder og eventuelle rester fra aftenen før.

Bondestenalder 4.000 - 1.700 f.Kr.: Grød og brød

I bondestenalderen dyrkede man kornsorter som dværghvede, emmer, enkorn og nøgen byg, og man dyrkede typisk flere typer korn på samme mark for på den måde at sikre sig mod sygdom i afgrøderne. Hvis én kornsort blev ramt, havde man således de andre at høste.

Grød på de nævnte kornsorter var en fast bestanddel af maden i bondestenalderen, og det samme var fladbrød. Bondens arbejde var meget hårdt, og man var i gang hele dagen, så det var vigtigt at begynde dagen med et solidt måltid.

Morgenmaden i bondestenalderen menes at have bestået af grød, måske med bær eller honning, og fladbrød.

1.700 f.Kr. til 1800-tallet: Grød og brød fortsat

Det er lidt sjovt at tænke på, at vi i bund og grund spiste det samme til morgenmad fra omkring 4.000 f.Kr. til engang i 1800-tallet – altså godt 6.000 år!

Bevares, undervejs kommer nye kornsorter til, og fladbrødet bliver suppleret af blandt andet rugbrødet, men i princippet er menuen den samme: Grød og brød.

Slutningen af 1800-tallet: Øllebrød, cornflakes og havregryn

Den store ændring kommer som nævnt i slutningen af 1800-tallet. Den industrielle revolution bringer to ting med sig, som tilsammen skaber forandringer i morgenmadskulturen. Den ene er muligheden for at producere morgenmadsprodukter nemt og billigt på store fabrikker. Den anden er udviklingen af “arbejderen”. Arbejderen har nemlig ikke tid til at forarbejde råvarer og lave de samme ting som landmanden. Derfor vinder blandt andet øllebrødden frem, for det kan stå natten over og være klar til morgenmaden.

Det er altså en blanding af produktionsmulighederne og typen af arbejde, der baner vejen for en ny morgenmadskultur.

Det er også her i slutningen af 1800-tallet, at de første morgenmadsprodukter kommer på markedet. Internationalt ses blandt andet cornflakes fra 1894. Selvom skaberen, John Harvey Kellogg, oprindeligt skabte morgenmaden med et specifikt “behandlingsmæssigt” formål, blev det hurtigt solgt som et almindeligt morgenmadsprodukt. Herhjemme kom cornflakes først ind i husholdningen i 30’erne, men det første danskproducerede morgenmadsprodukt kom på hylderne i 1898. Her introducerede Avena fabriksvalsede havregryn, som senere skiftede navn til OTA Solgryn.

Solgryn er det første morgenmadsprodukt, man køber på grund af mærket. Det var virkelig et brand, siger Frederikke Heick.

1930’erne: Franskbrød, wienerbrød og rundstykker

Det er i 30’erne, at de lettere typer brød som franskbrød og rundstykker begynder at vinde indpas. Arbejderen skifter rugbrødet ud med franskbrød som supplement til eksempelvis havregrøden, måske ikke hver dag, men i stigende grad.

Her i den første halvdel af det 20. århundrede er ens sociale status og økonomi stadig med til at differentiere, hvad vi spiser om morgenen. De finere borgere spiser lette brødtyper og wienerbrød, og de drikker te til. Arbejderen spiser grød og måske et rundstykke og drikker kaffe til. Arbejderen spiser også wienerbrød, men det er wienerbrødet fra dagen før, som de kan købe billigt.

På landet ligner morgenmaden dog til forveksling tidligere tiders morgenmad med grød og groft brød.

Anden verdenskrig sluger herefter alle ressourcer. Økonomien er dårlig, og der er for få råvarer. Det spænder ben for udviklingen på alle niveauer i samfundet. Derfor stagnerer udviklingen i morgenmadskulturen for en stund.

Vi skal helt om på den anden side af Marshall-hjælpen, før udviklingen kommer i gang igen. Op gennem 40’erne og 50’erne var økonomien til rotterne, og derfor stod morgenmaden stadig på grød, brød og øllebrød, oplyser madhistorikeren.

1960’erne og 1970’erne: Flere morgenmadsprodukter og mejeriprodukter

I 60’erne slår opsvinget igennem både herhjemme og internationalt, hvilket bringer mange nye morgenmadsprodukter til hylderne, og mejerierne sender blandt andet yoghurt på markedet.

Det passer godt ind i den mere travle morgen, som begynder at kendetegne 70’erne i Danmark, hvor begge forældre arbejder. Mejerierne lancerede en fælles kampagne for mejeriprodukter i 1958 under sloganet “mejerigtig morgenmad”, som skulle få danskerne til at bruge flere mejeriprodukter i husholdningen.

Morgenmaden må gerne være nem i 70’erne, og der er ikke så meget hårdt fysisk arbejde tilbage. Samtidig er havregryn dog stadig en stor sællert, fortæller Frederikke Heick.

1990’erne: Morgenmaden kobles med identiteten

Op gennem 1980’erne begynder vi i stigende grad at dyrke individet. Samtidig sker der en gastronomisk opblomstring, men det slår dog ikke igennem for morgenmaden. Der er nemlig ikke så meget “kulturel kapital” i morgenmaden, men både individualiseringen og det gastronomiske fokus indhenter morgenmaden i 90’erne.

Ens arbejde, tøjstil, musikvalg og den mad, vi spiser, skal helst afspejle vores identitet, og det kommer også til at gælde for morgenmaden. Op gennem 90’erne bliver den danske morgenmadskultur derfor mere og mere differentieret i takt med, at de mange muligheder grupperes med udgangspunkt i diæter og subkulturer.

I dag: Differentieret morgenmadskultur baseret på værdier og identitet

Udviklingen er fortsat op gennem 00’erne, og i dag er det svært at pege på én morgenmadskultur, men mange kan nikke genkendende til morgenmadsprodukter, mejeriprodukter og lettere typer brød som en del af deres måltid ved morgenbordet.

Hvad, du spiser til morgenmad i dag, har mindre at gøre med samfundslag og økonomi sammenlignet med tidligere. Det er i højere grad dine værdier og tilhørsforhold til bestemte subkulturer og fællesskaber, der bestemmer, hvad der ligger på tallerkenen eller i skålen om morgenen.

Vi finder inspiration til at sammensætte vores egen morgenmad i medierne og online, hvor opskrifter, råd, vejledning og vildledning er frit tilgængeligt.

Danskernes morgenmad varierer derfor afhængigt af, om du er fokuseret på for eksempel træning, vægttab, klima, dyrevelfærd, eller det bare skal gå stærkt.