Bowl med rødbedetzatziki

30 min
Arbejdstid: 30 min
Bowl med rødbedetzatziki

En buddha bowl er faktisk bare en skål salat! Ingredienserne anrettes enkeltvis i skålen og udgør tilsammen en indbydende salat med forskellige smage, konsistenser og farver. Denne er ingen undtagelse - med sprøde grøntsager, lune linser og lilla tzatziki er der smæk på både smag og farve.

Bestil ingredienserne hos Nemlig

Som noget nyt tester vi muligheden for at sende ingredienserne fra vores opskrifter til Nemlig. Klik på knappen nedenfor for at fortsætte.

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Rødbedetzatziki

250 g Skyr naturel eller yoghurt 10%
1 Lille finthakket fed hvidløg
1 tsk Flydende honning
1 spsk Friskpresset citronsaft
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
300 g Fintrevne rødbeder

Lune linser

25 g Smør
4 Rødløg i tynde både
480 g Kogte belugalinser (svarer til 2 ds drænede linser eller 240 g tørrede linser, som skal koges).
2 dl Grofthakket bredbladet persille
1 tsk Groft salt
2 Æbler i både
1 Avocado i skiver
2 spsk Friskpresset citronsaft
200 g Fintsnittet spidskål
50 g Grofthakkede saltede mandler

Sådan gør du

  • Rør skyr, hvidløg, honning, citronsaft, salt og peber sammen - og vend rødbederne i.
  • Smelt smørret i en pande og svits løgene ved jævn varme i ca. 3 min.
  • Tilsæt linser, persille og salt og svits i yderligere ca. 2 min. Smag til.
  • Vend æblebåde og avocadostrimler med citronsaft.
  • Anret 4 skåle med spidskål, rødebedetzatziki, lune linser, æblebåde, avocado og mandler.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Du kan bruge andre bælgfrugter i salaten, fx anicialinser, grønne linser, kikærter eller bønner.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

351 kJ / 84 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 3 g
Protein: 4,3 g
Fedt: 3,6 g
Kulhydrat: 8,5 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/bowl-med-rodbedetzatziki/