Citronfromage med ymer

3 timer
Arbejdstid: 20 min
Citronfromage med ymer

Denne citronfromage med ymer, er den perfekte dessert til dig som elsker en syrlig og cremet smagsoplevelse.

Ingredienser

6 blade Husblas
3 Æg
100 g Sukker (ca. 1¼ dl)
2½ dl Ymer
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
1 tsk Fintrevet appelsinskal (usprøjtet)
½ dl Friskpresset appelsinsaft
½ dl Friskpresset citronsaft
¼ liter Piskefløde (heraf lidt til pynt)

Sådan gør du

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  • Pisk hele æg og sukker luftigt med en håndmixer.
  • Tilsæt ymer, citron- og appelsinskal.
  • Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den i lidt af citrussaften.
  • Afkøl husblassen med resten af appelsin- og citronsaften og bland den i ymerblandingen under omrøring.
  • Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i fromagen.
  • Hæld fromagen i portionsglas, når den er næsten stiv. Stil den koldt.
  • Pynt med flødeskum ved serveringen.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7174 kJ / 1715 kcal

Næringsindhold pr. 100g

825 kJ / 197 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0 g
Protein: 11,5 % 5,6 g
Kulhydrat: 29,7 % 14,4 g
Fedt: 58,8 % 13,1 g
Relateret video Sådan bruger du husblas

Sådan håndterer du husblas, når du skal lave fromage, cheesecake eller andet, hvor der er brugt fløde.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/citronfromage-med-ymer/