Espresso martini dessert

2 timer
Arbejdstid: 30 min
Espresso martini dessert

Espresso martini dessert med cheesecake-creme er en lækker og festlig dessert for chokoladeelskere. Der er ingen martini i desserten - navnet har den fået fra de flotte glas, den serveres i. Brownien vædes med espresso og pyntes med 3 kaffebønner på toppen, en gammel italiensk tradition, der giver drinken sit elegante udtryk og er blevet dens signatur.

Ny
Bestil ingredienserne hos Nemlig

Som noget nyt tester vi muligheden for at sende ingredienserne fra vores opskrifter til Nemlig. Klik på knappen nedenfor for at fortsætte.

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Brownie

250 g Smør
150 g Mørk chokolade i små stykker
4 Æg
250 g Sukker (ca. 3 dl)
150 g Hvedemel (ca. 2½ dl)
3 spsk Kakaopulver
200 g Hakkede valnødder

Cheesecake-creme

1 Vaniljestang
3 spsk Flormelis
300 g Flødeost naturel
1 Citron (usprøjtet)
1 knivspids Salt
3 dl Piskefløde
2 dl Stærk kaffe
1½ spsk God kakaopulver
Evt. ½ tsk Sølv- eller guldstøv
18 Kaffebønner

Sådan gør du

Brownie

  • Smelt smør og chokolade i en gryde. Lad det køle af.
  • Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.
  • Bland mel, kakao og valnøddekerner og vend det forsigtigt i æggesnapsen.
  • Vend den afkølede chokoladeblanding i og hæld dejen i en firkantet form (ca. 25 x 35 cm) - foret med bagepapir.
  • Bag kagen midt i ovnen 20-30 min. ved 175° - traditionel ovn. Lad den køle helt af. OBS! Det er vigtigt, at kagen ikke er bagt helt færdig, når den tages ud - ellers vil den virke tør, når den er kølet af. Ovne er meget forskellige i denne sammenhæng, så tjek din brownie ved at stikke i midten, brug gerne en tandstik eller grillspyd af træ, hvor du kan se dejens konsistens i rillerne. Dejen skal være en anelse ubagt i midten. Brownien sætter sig, når den afkølet.

Cheesecake-creme

  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med flormelisen på et spækbræt.
  • Kom flødeost, vanilje-flormelis, fintrevet skal fra citronen og salt i en skål og rør det til en glat creme med en ske eller dejskraber.
  • Pisk fløden til en let skum. Det er vigtigt ikke at piske den for meget.
  • Vend flødeostcreme og flødeskum forsigtigt sammen. Rør ikke for hårdt eller længe, så vil cremen skille.

Anretning

  • Stik 6 cirkler af kagen ud med glassene, desserten skal serveres i, fx martini-glas som vi har brugt (10 cm i diameter). Tryk kagen lidt ned i glasset.
  • Fordel ca. 2 spsk kaffe henover kagen i hvert glas, så den siver ned i kagen.
  • Fordel cheesecake-cremen i glassene og smør det ud så desserten får en glat overflade.
  • Bland evt. kakao med guldstøv og drys det ud over desserterne (gennem et te-æg eller sigte). Pynt hvert glas med 3 kakaobønner.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Bryder du dig ikke om kaffe, kan brownien vædes med friskpresset appelsinjuice eller lidt spiritus, fx mørk rom, kahlua eller portvin. Du kan også helt undlade at væde kagen.

Desserten kan laves dagen før og stilles på køl, men vent med at drysse med kakao til umiddelbart før servering. Tag også desserterne ud ½-1 time før servering, så de ikke serveres køleskabskolde.

Næringsindhold

Energiindhold:

32703 kJ / 7816 kcal

Energifordeling

Energi
Fiber: 34,5 g
Protein: 105,3 g
Fedt: 591,2 g
Kulhydrat: 531,7 g
Nyhed!

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/espresso-martini-dessert/