Grøn salat

15 min
Arbejdstid: 10 min
Grøn salat

Super simpel grøn salat, der helt enkelt består af salatblade, der vendes i en vinaigrette og drysses med lidt rødløg og nødder. En dejlig nem salat der kan serveres til stort set alle retter.

Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

Basilikum vinaigrette

2 spsk Olivenolie
1 spsk Hvidvinseddike
1 Fed hvidløg
1 tsk Honning
1 tsk Salt
Friskkværnet peber
Saften fra 1 Citron (usprøjtet)
1 håndfuld Frisk basilikum
100 g Babysalatblade
100 g Rucolasalat
1 Rødløg i tynde ringe
30 g Ristede pinjekerner

Sådan gør du

Basilikum vinaigrette

  • Kom olie, eddike, hvidløg, honning, salt, peber, citronsaft og basilikum i en minihakker og kør til en ensartet, grøn vinaigrette. Smag til.
  • Vend salatblade, rødløg og pinjekerner sammen med vinaigretten.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Du kan bruge alle slags salatblade. Ønsker du en mere fyldig salat, kan du tilsætte agurk, friske ærter eller andre grøntsager, bær, ostetern og andre frø, nødder eller kerner. Har du ingen minihakker, kan du piske vinaigretten sammen og tilsætte finthakket basilikum - eller helt undlade den.

Næringsindhold

Energiindhold:

2420 kJ / 578 kcal

Energifordeling

Energi
Fiber: 8,1 g
Protein: 11,4 g
Fedt: 48,4 g
Kulhydrat: 25,6 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

https://www.arla.dk/opskrifter/gron-salat/