Kanelsnurrer

2 timer
Arbejdstid: 45 min
Kanelsnurrer

Smukke og lækre kanelsnurrer er virkelig fuldstændig uimodståelige - uanset om det er morgen, formiddag eller eftermiddag. Disse kanelsnurrer er bagt med hvid hvede, som indeholder masser af fuldkorn. Følg opskriften på kanelsnurrer - så går det nemt at få den flotte facon. Kanelsnurrer smager ubeskriveligt godt nybagte! Prøv disse kanelsnurrer med kardemomme i stedet for de traditionelle kanelsnegle eller kanelboller næste gang!

Ingredienser

Dej til kanelsnurrer

5 dl Mælk - lillefingervarmt
50 g Gær
125 g Blødt smør
1 tsk Groft salt
85 g Sukker (ca. 1 dl)
2 tsk Stødt kardemomme
750 g Hvid hvedemel eller hvedemel

Fyld

125 g Blødt smør
85 g Sukker (ca. 1 dl)
2 spsk Stødt kanel

Pensling

1 Æggeblomme
1 spsk Mælk

Pynt

Perlesukker eller rørsukker

Sådan gør du

Dej til kanelsnurrer

  • Hæld mælken i en skål og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt smør, salt, sukker, kardemomme og mel (hold lidt mel tilbage).
  • Ælt dejen godt sammen til den er blank og smidig.
  • Lad dejen hæve tildækket i ca. 15 min.

Fyld

  • Rør smør, sukker og kanel godt sammen.

Sådan laver du kanelsnurrer

  • Del dejen i 2 portioner og rul først den ene portion ud til en firkant (ca. 30 x 45 cm).
  • Fordel halvdelen af fyldet herpå.
  • Fold ⅓ af dejen indover fyldet fra den korteste ende. Fold igen ⅓ af dejen indover, så dejpladen nu er i 3 lag.
  • Skær dejen ud i 2 cm brede strimler (10-12 strimler per dejplade).
  • Sno hver dejstrimmel stramt til den er ca. 20 cm lang og form den til en snegl (fold dejenden ind under sneglen og fastgør de to ender til hinanden).
  • Læg kanelsnurrerne på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækkede i ca. 20 min. Gentag med den sidste portion dej og resten af fyldet.
  • Pisk æggeblomme og mælk sammen og pensl kanelsnurrerne. Drys dem med sukker og bag dem midt i ovnen 8-10 min. ved 250° - traditionel ovn. Lad snurrerne køle af på en bagerist.

Reducer gærmængden til 15 g og lad kanelsnurrerne efterhæve i køleskabet natten over. Så har du friskbagte kanelsnurrer til morgenbordet.

Erstat kanel med 1 spsk knuste kardemommekapsler. Så har du lækre kardemommesnurrer.

Orker du ikke at forme dejen så kunstfærdigt, så lav boller af dejen i stedet - så har du fine kanelboller.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

20019 kJ / 4785 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1133 kJ / 271 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 5,5 g
Protein: 10,1 % 6,7 g
Kulhydrat: 47,5 % 31,7 g
Fedt: 42,4 % 13 g
Relateret video Kardemommesnurrer

Se her hvordan du snurrer dine kanelsnurrer.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/kanelsnurrer/