Bladselleri

Bladselleri
Bladselleri kaldes også for blegselleri, især hvis stænglerne er helt hvide, fordi de har været beskyttet mod sollys under dyrkningen.

Udseende

Planten danner en tæt roset med lange, fortykkede, halvrunde bladstængler, der kan blive ca. 45 cm lange. For enden af stænglerne er der grønne blade. Stænglerne er lysegrønne, og bladene er mørkegrønne og ligner toppen på knoldselleri.

Smag

Bladselleriens stængler er sprøde og saftige. Smagen minder om knoldselleri, men er mere mild. Den er kraftigst i rå bladselleri og mindre fremtrædende i varmebehandlet bladselleri.

Oprindelse

Bladselleri menes at stamme fra Grækenland og de øvrige middelhavslande. Det er oprindeligt en strandplante.

Anvendelse

Skær bunden af bladsellerien og kasser den. Stænglerne og bladene skylles. De kan herefter skæres ud i stave, strimler eller snittes fint, afhængig af hvad de skal anvendes til. Både stængler og blade kan snittes og bruges som ingrediens i grønsagssupper, italienske retter og gryderetter. Bladselleristave kan serveres med dip og i tapasanretninger.

Bladselleri er lækre i salater fx er bladselleri den klassiske ingrediens i Waldorfsalat. Bladselleri er også et godt tilbehør til osteanretninger.

Botanik

Bladselleri er nært beslægtet med knoldselleri. De tilhører begge skærmblomstfamilien. men på bladselleri, er det stængler og blade, som spises. Planten kræver næringsrig og fugtig jord. Den spirer og vokser langsomt og er besværlig at dyrke i køkkenhaven.

Holdbarhed

Bladselleri kan holde sig i cirka 14 dage i køleskabet.

Bladselleri har et ret højt indhold af nitrat. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen at begrænse brugen i spædbørns kost.

Sæson

Juni - november.

Næringsindhold

Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet

Kilder