Gurkemeje

Marco Polo fandt gurkemeje i Kina i 1280.

Gurkemeje gror vildt i Sydøstasiens skove, den trives i et tropisk, varmt og fugtigt klima. Indien er verdens største producent af gurkemeje.

Gurkemeje har ikke nogen særlig stærk krydret smag, men er ret neutral, let bitter. Krydderiet bruges meget i indiske retter og thaimad. Det bruges blandt andet til at farve almindelige løse ris gule.

Gurkemeje indgår i blandingskrydderiet karry og i sennepskrydderier. Gurkemeje kan bruges som en billig erstatning for det meget dyre safran. Gurkemeje er også et almindeligt farvestof i fødevareindustrien, hvor det har E-nummeret: E 100 Curcumin på deklarationen.

Her i Danmark kan man købe friske gurkemejeknolde i nogle asiatiske indvandrerbutikker. Knoldene har en blomsteragtig duft og smager af mere end pulveret. De kan rives og bruges i stedet for stødt gurkemeje. Ulempen er, at farven smitter af på alt, hvad roden kommer i nærheden af ved tilberedningen. Regn med at en teskefuld stødt gurkemeje svarer til cirka 2,5 cm frisk rod. Kom det fintrevne gurkemeje i retten, efter at de tørrede krydderier er brændt af i olie, men før kød og grøntsager tilsættes.

Gurkemeje fremstilles af roden fra en urteagtig staude, der er i familie med ingefær. Det forhandles mest i pulverform. Det fremstilles ved, at rodknoldene koges i flere timer og derefter tørres de, hvorefter de kan knuses til et orangegult pulver.