Ingefær

Ingefær
Ingefær er et gammelkendt krydderi. Planten tilhører ingefærfamilien og er en tropisk plante. Den har en kraftig stængel og lancetformede grønne blade, der ligner irisblade. I toppen af stænglen kommer en blomst.

Smag

Ingefær indeholder 2-3 procent æteriske olier, blandt andet gingerol, som giver den en skarp og krydret smag. Når ingefæren får lov at ligge, nedbrydes gingerol til to andre stoffer, som er mindre skarpe i smagen.

Oprindelse

Ingefær stammer fra Asien og har været anvendt i Kina og Indien i mere end 3.000 år. I dag dyrkes den mest i Indien, men også på Jamaica, i Kina, Taiwan, Thailand og andre tropiske områder. Det latinske navn for ingefær, zingiber, betyder noget i retning af form som et gevir, hvilket hentyder til, at knoldene godt kan ligne horn på et dyr.

Anvendelse

Frisk ingefær har en citrusagtig duft og smag. Desuden er smagen skarp og krydret, nærmest peberagtig. Den friske rod skrælles og rives eller snittes fint og bruges meget i asiatisk wokmad.

Frisk ingefær kan være smagsgiver i marinader, saucer og supper med fisk, kød og grønsager. Ingefær er ofte en ingrediens i forskellige chutneyer.

Ingefær fås også som tørret, hel ingefær eller som pulver. De hele tørrede ingefær kan krydre en lage, fx med syltede græskar eller syltede frugter.

Pulveret, stødt ingefær, bruges meget i bagværk, men det kan ikke erstatte den friske ingefær i kød- og grønsagsretter, for det har ikke samme smagsintensitet. Stødt ingefær indgår ofte i karryblandinger.

Ingefær, der er syltet i sukkerlage, kan bruges til desserter og kandiseret som slik.

Eddikesyltet ingefær, der er farvet rosa af røde perillablade, er fast tilbehør til japansk sushi.

I England har man to typiske ingefærprodukter, nemlig sodavanden, ginger ale og julekagen, ginger bread. I Amerika bruges ingefær i mange desserter og kager. Desuden indeholder ingefær et proteinspaltende enzym, zingibain. Det kan udnyttes til at mørne kød med. Men i desserter, som er stivnet med husblas, vil zingibain nedbryde husblassen, så desserten flyder ud.

Botanik

Den har en kraftig stængel og lancetformede grønne blade, der ligner irisblade. I toppen af stænglen kommer en blomst.

Men det er de underjordiske, knoldede jordstængler, der anvendes i maden og i naturmedicin. Knoldene er 2-3 cm tykke og høstes, når planten er et par år gammel. Knoldene renses, vaskes og tørres i solen, inden de er klar til brug.

Kilder

  • ”Alverdens krydderier og krydderurter” af Claus Ib Olsen og Nanna Simonsen, Gyldendal, 2009
  • ”Krydderurter” af Anemette Olesen, Politikens Forlag 2010