Sød kartoffel

Sød kartoffel
Sød kartoffel kendes også under navnet batat og tilhører snerlefamilien. Den stammer fra Sydamerika, men den dyrkes især i tropiske egne, da den kræver et varmt og fugtigt klima. I USA dyrkes to forskellige slags sød kartoffel, nemlig en tør type, der har lyst kød og en melet konsistens efter kogning, samt en saftig type med gulorange kød og en fugtig konsistens efter kogning. Det er sidstnævnte type, der oftest sælges i Danmark. Visse steder i det sydlige og vestlige USA kaldes sød kartoffel for yams. Det kan være forvirrende, for de har intet med rigtige yams at gøre.

Udseende

Søde kartofler er uregelmæssige, langformede knolde på størrelse med bagekartofler. Skrællen er lys brunlig eller rødlig. Kødet er lyst eller gulligt.

Smag

Sød kartoffel indeholder samme mængde stivelse som vores almindelige kartoffel, og den indeholder desuden cirka 5 procent sukker mod 0,5 procent i almindelige kartofler. Derfor smager den sødere og har fået navnet sød kartoffel.

Oprindelse

Sød kartoffel tilhører snerlefamilien, og den dyrkes især i tropiske egne, da den kræver et varmt og fugtigt klima. Søde kartofler også kaldet batater er botanisk set slet ikke kartofler. Sød kartoffel er nemlig en jordknold (rødder), hvorimod kartofler er de underjordiske opsvulmede bladstængler. I USA dyrkes to forskellige slags sød kartoffel, nemlig en tør type, der har lyst kød og en melet konsistens efter kogning, og en saftig type med gulorange kød og en fugtig konsistens efter kogning. Det er sidstnævnte type, der oftest sælges i Danmark.

Anvendelse

Sød kartoffel indeholder samme mængde stivelse som vores almindelige kartoffel, og den indeholder desuden cirka 5 procent sukker mod 0,5 procent i almindelige kartofler. Derfor smager den sødere og deraf navnet. Holdbarheden forringes, hvis kartoflen kommes på køl, og den skal derfor gerne opbevares ved ca. 10-15°. 

Sød kartoffel er god i tærter og bliver brugt i stor stil i forbindelse med den amerikanske Thanksgiving fx i sweet potato pie. Den kan også bruge som alternativ til den almindelige bagte kartoffel. Søde kartofler smager skønt som tilbehør, fx i mos, hvor kartoflens konsistens er ideel . Kartoflen kan frituresteges og bruges som sød kartoffel fritter eller anvendes i det søde køkken fx i kartoffelkager.

Botanik

Søde kartofler er botanisk set slet ikke kartofler. Sød kartoffel er nemlig en jordknold (rødder), hvorimod kartofler er de underjordiske opsvulmede bladstængler. Kartoflerne kæver en lang, varm og fugtig vækstsæson, hvorfor det kan være svært at dyrke dem i Danmark. Det anbefales derfor, at de dyrkes i drivhuset eller et andet lunt sted og vandes jævnligt.

Sæson

Hele året (import).

Næringsindhold

Læs mere om næringsindholdet i den søde kartoffel hos Fødevareinstituttet.

Kilder