Persillerod
Udseende
En persillerod ligner en pastinak, men den er lidt mindre og slankere og har en lang rodspids. Man kan se forskel på de to rodfrugter ved at kigge på toppen, hvor bladene har siddet. Persillerod har en høj top, mens pastinak har en nedsunken top.
Persillerødder er lysebrune, ofte med rustbrune pletter på skrællen. Men indeni er de kridhvide. Det rustbrune kan være et angreb af svampe, såkaldt selleriskurv, som også hyppigt ses på knoldselleri. Det rustangrebne område skal fjernes ved skrælning.
Smag
Persillerod dufter og smager som persille, den er mild i smagen og ikke så sød og krydret som pastinak. Persillerod er sprød og knasende i biddet som en gulerod.
Oprindelse
Persillerod stammer fra Middelhavsområdet. Den blev oprindelig brugt som lægeurt mod forskellige lidelser.
Den fik senere stor udbredelse i Nordtyskland og kom til Danmark omkring 1400-tallet, da hollandske bønner kom til Amager for at dyrke grøntsager til det danske hof.
Persillerodsfrø spirer langsomt. Planten kræver ret megen plads og vokser bedst i sandet muldjord, og jorden skal være fugtig under spiringen. Så det er ikke den nemmeste plante af dyrke i køkkenhaven.
Anvendelse
Persillerod skal skrælles før anvendelse. Der er et ret stort svind – cirka 35 % - ved skrælning.
Persillerødder kan anvendes rå i salater, enten revne eller i tern. De kan skæres i stave, og serveres med dip eller hummus.
Persillerødder kan tilberedes på forskellig vis. De kan dampes, bages, koges og pureres. De kan bruges sammen med andre rodfrugter i grøntsagssupper, sammenkogte retter, vegetarretter og som garniture til middagsretter.
Persillerod skal opbevares i køleskab og kan holde sig i cirka tre uger. Persillerødder skåret i staver, skiver eller tern kan fryses, men de skal blancheres først.
Sæson
September - marts.
Næringsindhold
Læs mere om næringsindholdet i persilleroden hos Fødevareinstituttet.
