Jordskok

Jordskokker har en brunlig overflade, men indeni er de kridhvide. Jordskokker er knudrede, sammenvoksede og uensartede knolde med mange små gevækster. De er derfor besværlige at rengøre. Brug en stiv børste til at fjerne jord og skær de mindste udposninger væk. Jordskokker kan spises med skræl eller skrælles med en tyndskræller, hvis man foretrækker det. Kom lidt citronsaft i vandet, så de rengjorte jordskokker ikke bliver iltede/brunlige.

Jordskok er oprindelig fra Nordamerika, hvor indianerne dyrkede dem. Franskmændene bragte dem til Frankrig i begyndelsen af 1600-tallet. Og herfra blev de udbredt i Europa og anvendt både som dyrefoder og på middagsbordet. Men i løbet af 1800-tallet blev de udkonkurreret af kartoflerne, og forsvandt mere eller mindre. De er dog igen ved at få en renæssance og bliver desuden dyrket i mange køkkenhaver, hvor de kan hentes ind nyopgravede hele vinteren, forudsat jorden ikke er frossen.

Rå jordskokker i tynde skiver er sprøde og gode i salater. De bør marineres i citron eller anden syre for at undgå misfarvning.

Jordskokker kan blandes med andre rodfrugter som tilbehør til middagsmaden, eller de kan serveres kogte i stedet for kartofler. De bliver lidt bløde ved varmebehandling og mister nemt sprødheden. Men skæres de i tynde skiver, vendes i olie og bages ved høj temperatur i ovnen eller frituresteges, så får man de lækreste hjemmelavede chips. Jordskokker er også en skøn ingrediens i grøntsagssuppe, puréer og saucer, hvor de bliver blendet efter kogning.

Jordskokker kan holde sig i to til tre måneder i køleskabet. Normalt vil man ikke fryse dem, men de kan købes frosne i grøntblandinger.

September - april.

Læs mere om næringsindholdet i jordskokken hos Fødevareinstituttet.

Jordskokker indeholder inulin, der er en type kostfibre (kulhydrater), som virker præbiotisk i tarmsystemet. Det vil sige, at tarmbakterierne i tyktarmen nedbryder inulinen ved en gæringsproces. Derved fremmes en sund tarmflora. Ulempen er, at det godt kan øge mængden af tarmluft.