Rodfrugter

Hvad er rodfrugter?

Rodfrugter er ikke frugter, men derimod grøntsager, hvor det primært er rødderne eller opsvulmede rodknolde, som vi spiser. Fællesbetegnelsen rodfrugt er formentlig valgt fordi det er “frugtkødet” i roden, som er den spiselige del.

Blandt de mest almindelige rodfrugter er gulerødder, rødbeder, pastinakker og knoldselleri.

Kartofler er egentlig også en rodfrugt, botanisk set. Men da kartofler er meget stivelsesholdige og har færre fibre og antioxidanter end rodfrugter generelt, placeres kartofler i ernæringsmæssig sammenhæng sammen med ris, pasta og brød.

Løg, hvidløg og porrer er ikke rodfrugter, da det er opsvulmede stængler, som spises.

Rodfrugter er sunde og billige grøntsager Rodfrugter indeholder både vitaminer, mineraler og antioxidanter, og så er de rige på kostfibre. Netop kostfibrene er vigtige for en god fordøjelse. De sørger for et stabilt blodsukkerniveau og giver en god mæthed.

Rodfrugter har sæson efterår og vinter, og her har deres indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter stor betydning for at give kosten et ekstra boost.

Kiloprisen for rodfrugter er relativt lav, fx sammenlignet med bladgrøntsager. Og da de fleste rodfrugter har en holdbarhed på flere uger, kan du godt købe ind i større portioner, hvis du har plads i køleskabet eller har et køligt rum, hvor de kan opbevares..

Tilberedning af rodfrugter

Nogle rodfrugter kan spises rå, mens andre er bedst egnet til at koge, stege, bage eller sylte. Rodfrugter kan også indgå i mange forskellige retter, fx supper, sammenkogte retter og brød.

Rodfrugter er farverige, sprøde og knasende i rå tilstand. De indeholder mange smagsnuancer, og ved tilberedning kan du påvirke både konsistens og smag.

Rå rodfrugter

Gulerod, radise og kinaradise kan spises rå som snack, der eventuelt serveres med en dip. Mange forskellige rodfrugter - gulerod, rødbede, gul bede, pastinak og jordskok - kan rives eller snittes og blandes med andre grøntsager eller frugter til en salatbowle eller en råkostsalat.

Kogte rodfrugter

De fleste rodfrugter bliver bløde og tyggevenlige ved kogning. Det kan være en fordel til fx babymos. Mange ældre mennesker foretrækker også kogte grøntsager i stedet for rå.

Ved kogning i vand sker der et vist vitamintab til kogevandet. For at minimere vitamintabet kan du i stedet dampe eller blanchere dine rodfrugter. En anden metode er at koge dem i en sous vide.

Rodfrugter er meget velegnede til sammenkogte retter og purerede supper, hvor kogevandet/bouillon spises sammen med de blendede grøntsager.

Stegte rodfrugter

Mange rodfrugter kan steges på en pande eller i en gryde i lidt fedtstof. Ved kort tids stegning, bevarer de deres udseende og har stadig bid.

Nogle vitaminer vil diffundere over i fedtstoffet, men da stegefedtet ofte spises sammen med rodfrugterne, er tabet minimalt.

Ved at tilsætte krydderier eller krydderurter under stegningen, kan du variere smagen.

Ovnbagte rodfrugter

Bagte rodfrugter er velegnede som tilbehør til middagsretter. Det er en god ide, at blande nogle forskellige rodfrugter, både af hensyn til udseende og smag.

Kom udskårne rodfrugter i en plastpose og tilsæt lidt olie og krydderier. Gnid rodfrugterne rundt i posen, før de hældes ud på et stykke bagepapir på en bageplade og sættes i ovnen og bages, til de er møre.

Rodfrugterne bager i deres egen saft, og bevarer vitaminerne bedre end ved kogning i vand.

Syltede rodfrugter

Nogle rodfrugter kan syltes i en eddikelage. Det klassiske eksempel er syltede rødbeder, som vist alle kender.

Andre eksempler på syltning er gulerødder i en pickles og syltet ingefær til sushi. Rodfrugter kan også fermenteres, som er en konserveringsmetode, hvor der opnås en gæring i saltlage. Prøv fx vores opskrift på kimchi, med bl.a. kinaradise og gulerødder.

Inspiration til retter med rodfrugter

Her har vi samlet vores mange forskellige opskrifter med rodfrugter