Ræddike kan ligesom radiser være både aflange og runde, men de er noget større end radiser og bliver ikke så let svampede og træede. De kan veje op til 500 g.
Ræddiker fås i forskellige farver - røde, hvide, sorte og violette - udvendige.
Smagen minder om radise, men er mildere. De har en lidt pebret sennepssmag, da de indeholder sennepsolier. Der er dog variationer i smagen blandt de forskellige sorter, de røde ræddiker er normalt ikke så skarpe i smagen som de sorte.
Ræddiker stammer fra Middelhavslandene og Asien. De har været kendt tilbage i det gamle Egypten og Grækenland, 2000 år før vor tidsregning.
I Danmark er ræddiker ikke særlig almindelige, men de kan nemt dyrkes i køkkenhaven. De skal først sås i slutningen af juli eller begyndelsen af august, og kan derfor bruges som efterafgrøde, hvor man allerede har høstet fx kartofler og ærter. De skal vokse i to til tre måneder, før de er spiseklare.
Ræddiker bør skrælles før brug, da skrællen har en stærk smag. De kan anvendes som radiser og spises rå. I Tyskland spises de rå med rugbrød og smør.
De skrællede ræddiker kan rives eller skæres i tynde skiver med et mandolinjern og anvendes i salater. Eller de kan skæres i staver og serveres med dip. Papirstynde skiver kan marineres i olie-citrondressing og tilsættes friske grønne krydderurter, fx hakket persille.
Ræddiker kan også bruges som en rodfrugt, hvor de tilberedes sammen med andre rodfrugter, fx i wokretter, ovnretter og ovnstegte. Ræddiker kan syltes og bruges som garniture. De skæres ud og koges let i saltvand og derefter lægges de i en hvidvinslage.
Ræddike kan holde sig i op til en måned i køleskab. De kan også skæres ud i store tern, blancheres og nedfryses.
September - april.
Læs mere om næringsindholdet i ræddiken hos Fødevareinstituttet.