Radise

Radiser findes i forskellige sorter. Nogle er kuglerunde og helt røde udvendig, andre er aflange og røde med hvid rodspids. Indeni er farven hvid.

Radiser bør høstes, når de er en til to centimeter i diameter. For hvis de vokser sig for store, bliver de svampede og stærke i smagen.

Radiser bør høstes, når de er 1-2 centimeter i diameter. For smagen forringes, hvis de vokser sig større. De skal være faste og knasende sprøde at bide i. Smagen er skarp, hvilket skyldes, at radiser indeholder sennepsolier.

Radise menes at stamme fra Kina, hvor dyrkningen har været kendt i flere tusinde år. I 1600-tallet kom den til Danmark. Men den blev først rigtig populær i 1800-tallet.

Radiser spises som regel rå, og de skal kun vaskes, ikke skrælles, og rodspidsen nippes af.

Radiser anvendes snittet i skiver eller tern i forskellige salater eller bowls. Desuden er radiser ingrediens i en klassisk rygeostsalat. De anvendes ofte som pynt på smørrebrød, som tilbehør på frokostbordet og til osteanretninger .

Mange kan lide at dyppe de friske radiser i salt, når de spises.

Radiser kan godt tåle varmebehandling, fx i en gryderet, suppe eller de kan bages i ovn sammen med andre grøntsager.

Hvis du har købt radiser med top, så fjern den, inden du lægger dem i køleskabet, for ellers bliver de hurtigt slatne og kedelige.

Radise er nem at dyrke i køkkenhaven eller altankassen. De kan sås fra det tidlige forår, og det er en god ide at nøjes med at så en lille portion og så løbende så nye frø hver anden uge, så har man friske radiser hele sommeren og helt hen i efteråret.

Radiserne er spiseklare ca. en måned efter såning.

Radiser kan holde sig friske i 5-6 dage i køleskabet. De er følsomme for ethylen og må derfor ikke opbevares sammen med frugter og grøntsager, som æbler, pærer og tomater, der afgiver ethylen.

April - oktober.

Læs mere om næringsindholdet i radisen hos Fødevareinstituttet.