Karl Johan (rørhat)

Rørhatte er en slægt med mange forskellige svampe. I denne artikel er kun omtalt den mest almindelige og smagfulde rørhat, som vokser her i landet – også kaldet Karl Johan eller spiselig rørhat.

Udseende

Det karakteristiske kendetegn for en rørhat er, at den har rør under hatten i stedet for lameller. Rørene kan have forskellige farver og tykkelser, men de kan altid gnides af kødet med en finger. Desuden er der ofte et netmønster på stokken øverst under hatten. Hvis dette net er hvidt, er der tale om en god, ung spisesvamp, mens et rødligt eller gulligt net er tegn på, at svampen er ældre og dermed kan være bitter. Karl Johan-rørhatten har en fedtet, brunlig hat, der i fugtigt vejr bliver nærmest slimet. Kødet i hat og stok er hvidt. Stokken er tyk og har et fint, hvidt net øverst på ydersiden. Svampen kan blive temmelig stor. Normalt er hatten 5-20 cm i diameter, men den kan i sjældne tilfælde blive helt op til 25 cm.

Smag

Alle rørhatte er spiselige, men det er ikke dem alle, der smager lige godt. Nogle rørhatte har en så bitter smag, at de er uspiselige, og andre bliver hurtigt bløde i kødet og smatter ud ved tilberedning.

Kødet på Karl Johan er hvidt og smagen er mild og nøddeagtig. Duften er svag og behagelig. Svampen kan spises rå, ristes eller koges. Den kan også fryses eller tørres, hvorved holdbarheden forlænges.

Oprindelse

Den spiselige rørhat, også kaldet Karl Johan, er opkaldt efter den svenske konge Karl Johan XIV, der holdt meget af at spise netop denne svamp.

Den spiselige rørhat vokser kun under bøg, eg, gran og ædelgrantræer, idet svampen danner mykorrhixa (svamperodnetværk mellem svampe og planterødder) med netop disse træer. Karl Johan-rørhat er en almindelig svamp i Europa og Nordamerika. Den findes også i New Zealand og 

Sæson

August - oktober. Svampen kan først findes i løvskovene og sidst i nåleskovene. Hvis der falder meget regn i efteråret, samtidig med at det bliver varmt, så kommer der særlig mange Karl Johan svampe frem. Man kalder det for et ”Karl Johan år”.

Kilder

Miljøstyrelsen

"22 sikre spisevampe" af Torben Gang Rasmussen, Naturhistorisk museum, Aarhus, nr. 1, marts 2007.

"Politikens Svampebog" af Henning Knudsen, Politikens Forlag, 1996.