Rørhat

Hvad er en rørhat? Rørhatte er en slægt med utrolig mange forskellige svampe. I denne artikel er kun omtalt de mest almindelige rørhatte-svampe, som vokser her i landet. Alle rørhatte er mykorrhizadannende, hvilket betyder, at de har et værtstræ, som de vokser i symbiose med.

Udseende

Det karakteristiske kendetegn for en rørhat er, at den har rør under hatten i stedet for lameller. Rørene kan have forskellige farver og tykkelser, men de kan altid gnides af hatkødet med en finger. Desuden er der ofte et netmønster på stokken øverst under hatten. Hvis dette net er hvidt, er der tale om en god spisesvamp, mens et rødligt eller gulligt net er tegn på, at svampen er bitter eller endda giftig. Karl Johan-rørhatten har en fedtet, brunlig hat, der i fugtig vejr bliver nærmest slimet. Kødet i hat og stok er hvidt. Stokken er tyk og har et fint, hvidt net øverst på ydersiden.

Oprindelse

Den mest kendte rørhat er nok Karl Johan, der også kaldes spiselig rørhat. Den er opnævnt efter den svenske konge Karl Johan XIV, der holdt meget af at spise netop denne svamp.

Anvendelse

Alle rørhatte, der smager og lugter godt, er spiselige, men det er ikke dem alle, der smager lige godt. Nogle rørhatte har en så bitter smag, at de er uspiselige, og nogle bliver hurtigt bløde i kødet og smatter ud ved tilberedning.

Hvordan tilbereder man Karl Johan-svampe?

Karl Johan-svampe kan spises rå fx i en salat. Smagen er mild og nøddeagtig, og den dufter behageligt. Desværre er svampekødet ofte angrebet af insektlarver.

Karl Johan-svampe kan sauteres og serveres som flødestuvet, i supper og som tilbehør til kødretter. Karl Johan-rørhat egner sig til både tørring og frysning.

 

Indigo-rørhatte

Der findes nogle rørhatte, som har røde rørmundinger og blånende kød. Blandt disse er punktstokket indigo-rørhat og netstokket indigo-rørhat to gode spisesvampe. Som navnet siger, er udseendet på stokken med til at beskrive dem. De må ikke spises rå, men skal steges grundigt igennem, da de indeholder nogle tarmirriterende stoffer, som bliver ødelagt ved stegning. Anvendes som Karl Johan-rørhat og kan fryses og tørres.

 

Punktstokket rørhat vokser i næringsfattig løvskov ofte samme steder som kantareller og Karl Johan-svampe. Netstokket rørhat vokser derimod i næringsrig jord i løvskove, ofte langs skovveje. Begge har sæson fra maj til oktober, men er mest fremme i august-september.

 

Brunstokket rørhat

Brunstokket rørhat er den mest almindelige rørhat, der vokser i nåleskove, og den kan i sjældnere tilfælde også findes i løvskove. Hatten er halvkugleformet og mørkebrun. Rørene er smudsiggule, men bliver mere olivenfarvede, når den bliver ældre. Kødet er svagt gullighvidt og blåner i hatten ved gennemskæring. Unge eksemplarer er mest smagsfulde. Det anbefales at gnide rørene af, da de smatter ud ved tilberedning. Kan tilberedes som de øvrige rørhatte. Den egner sig godt til tørring.

 

Brungul rørhat

Brungul rørhat er en god spisesvamp, der vokser under fyrretræer på sandet jord. Den slimede hathud bør fjernes, når svampen indsamles. Den skal tilberedes straks efter indsamling, da det bløde kød hurtigt bliver svampet. Den er god stegt, stuvet og i supper. Kan fryses, men egner sig ikke til tørring.

Botanik

Hvor finder man Karl Johan danner mykorrhiza med bøg, eg, gran og ædelgran. Den vokser kun under disse træer. Karl Johan-rørhat er almindelig i Europa og Nordamerika. Den findes også i New Zealand og Sydafrika.

Kilder

”22 sikre spisesvampe” af Torben Gang Rasmussen, Naturhistorisk Museum, Århus, nr. 1, marts 2007

”Spisesvampe” af Henning Knudsen, Politikens Forlag, 2006