Æbleskivernes historie

De originale æbleskiver

Æbleskiver er én af de allerældste kager i Danmark. Man har lavet dem siden middelalderen, men dengang så æbleskiven en smule anderledes ud end i dag. Det var nemlig en skive frisk æble, der blev vendt i en pandekageagtig dej, der blev kogt i flydende fedtstof. Det kunne være smør eller svinefedt. Som regel blev dejen lavet med rugmel, skulle det være ekstra fint, brugte man det dyre hvedemel importeret sydfra. Æbleskiven blev serveret varm med honning, syltetøj eller kanelsukker. De blev serveret til højtider hele året rundt, og når der var noget der skulle fejres.

Æbleskiver som fornem festmad

I starten af 1700-tallet dukkede den klassiske, runde æbleskivepande med fordybninger op. Nu blev dejen kun lavet af hvedemel, og man brugte gær som hævemiddel. Der kom stadig æble i enten friske små stykker æble eller som æblemos. Men man kunne også fylde dem med korender, rosiner eller svesker. I 1800-tallet var æbleskiverne festmad på landet og i byerne. I historien om Peters jul fra 1866 blev den serveret nytårsaften.

Æbleskiver uden æble

Omkring år 1900 var æbleskiven blevet en ægte julekage, ofte ledsaget af varm gløgg. Til gengæld var den ikke nær så fin som tidligere. Der var ikke rigtig æble i, og man kunne tilberede dem med bagepulver og billig margarine. Senere kom brugsklar dej i pulverform eller frosne æbleskiver på markedet, lige til at varme i ovnen og servere til julehyggen på ingen tid.