Fra 1. juni er DMK Group og Arla Foods fusioneret. Læs pressemeddelelsen her

Ostegratinerede selleribøffer

40 min
Arbejdstid: 10 min
Ostegratinerede selleribøffer

Bøf af selleri? Ja da - og selleribøffer er faktisk en overraskende god måde at tilberede knoldselleri på. Den har en naturlig sødme, når den bages og smager super dejlig serveret med gratineret ost, salte kapers og en frisk sprød topping.

Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

1 Knoldselleri
1 Citron (usprøjtet)
1 spsk Flydende honning
½ spsk Olivenolie
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
50 g Revet ost, fx lagret havarti- eller cheddarost

Topping

3 Forårsløg i tynde ringe
2 spsk Grofthakkede kapers
2 Finthakkede fed hvidløg
Flagesalt

Sådan gør du

  • Fjern skrællen på sellerien (se tip) og skær den i ca. 2 cm tykke skiver. Læg skiverne på en plade med bagepapir.
  • Riv skallen af citronen og gem den til toppingen. Rør saften af ½ citron sammen med honning, olie, salt og peber og fordel marinaden på selleriskiverne.
  • Bag dem i ca. 35 min ved 225° - varmluft. Kom osten på efter 25 min., så den bager med de sidste 10 min. af bagetiden.
  • Vend imens citronskal sammen med forårsløg, kapers og hvidløg. Drys de bagte selleribøffer med flagesalt og top med forårsløgblandingen.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

En knoldselleri kan have jord på sig og virke lidt besværlig at skrælle, men giv ikke op! Skær bunden af knoldsellerien og sæt den på skærefladen på et spækbræt. Skræl siderne med en kniv og skyl den skrællede knoldselleri og spækbrættet ren for jord og snavs.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

232 kJ / 55 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 2,6 g
Protein: 2,1 g
Fedt: 2,6 g
Kulhydrat: 5,9 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

Mad med mere bælg

✨NYHED✨ - download vores nye e-kogebog

14 helt nye opskrifter med bønner og linser – nem inspiration til velkendte hverdagsretter uden at gå på kompromis med smagen

👉 Hent e-kogebogen – og få de nyeste opskrifter og idéer, der gør det nemt at komme i gang med bælgfrugter

Mad med mere bælg
https://www.arla.dk/opskrifter/ostegratinerede-selleriboffer/