Quinoasalat med bagte vindruer

1 time
• Arbejdstid: 40 min
•
Quinoasalat med bagte vindruer

Har du prøvet at bage vindruer? Det smager virkelig godt! De smager lidt henad rosiner, men er stadig saftige og friske i salat. Her er de i selskab med quinoa, bagte rødbeder og frisk grønkål - en rigtig dejlig vintersalat.

Tilføj ingredienser til REMA 1000, Nemlig eller Coop 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

1 kg Rødbeder
1 spsk Olivenolie
5 kviste Frisk timian
1 Presset fed hvidløg
1 tsk Groft salt
500 g Stenfri vindruer
½ dl Græskarkerner
2 dl Quinoa

Dressing

3 spsk Græsk yoghurt
2 spsk Olivenolie
2 spsk Æblecidereddike
1 tsk Flydende honning
1 tsk Dijonsennep
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
150 g Grofthakket grønkål eller spinat
1 dl Grofthakket persille
100 g Salatost i mindre stykker

Sådan gør du

  • Skræl og skær rødbederne i ca. 2 x 2 cm tern og kom dem på en plade med bagepapir.
  • Vend rødbedeternene sammen med olie, timian, hvidløg og salt og spred dem ud på pladen.
  • Kom vindruerne (uden stilke) oven på rødbederne og bag det hele ved 200° - varmluft i ca. 40 min. Drys græskarkerner henover efter ca. 30 min. og lad dem bage med resten af tiden. Lad det hele køle lidt af.
  • Kog imens quinoaen efter anvisning på emballagen og lad den køle lidt af. Spred den evt. ud i et fad, så går det hurtigere.
  • Pisk yoghurt, olie, eddike, honning, sennep, salt og peber sammen i bunden af en serveringsskål.
  • Kom den kogte quinoa, grønkål, persille, de bagte rødbeder og druer i skålen og vend rundt. Top med salatost.

Tips til opskriften

Vi ved, at det tit er de små ting, der gør forskellen i køkkenet. Derfor deler vi de tips, vi selv bruger, når vi laver mad og udvikler opskrifter.

Har du rester af bagte rodfrugter fra dagen før, kan du bruge dem - det behøver ikke være rødbeder. Quinoaen kan erstattes af kogte kerner.

Næringsindhold, pr 100 g

Energiindhold:

327 kJ / 78 kcal

Energifordeling

Energi pr 100 g
Fiber: 2,2 g
Protein: 2,2 g
Fedt: 3,6 g
Kulhydrat: 9,2 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og i vores nye kogebog Mad Med Mere Grønt.

Mad med mere bælg

✨NYHED✨ - download vores nye e-kogebog

14 helt nye opskrifter med bønner og linser – nem inspiration til velkendte hverdagsretter uden at gå på kompromis med smagen

👉 Hent e-kogebogen – og få de nyeste opskrifter og idéer, der gør det nemt at komme i gang med bælgfrugter

Mad med mere bælg
https://www.arla.dk/opskrifter/quinoasalat-med-bagte-vindruer/