Små sprøde kokosmakroner

30 min
Fryseegnet
Små sprøde kokosmakroner

Lækre små kokosmakroner. Saftige, sprøde og meget nemme at lave. Tag ungerne med i køkkenet og lad dem hjælpe med at forme kokosmakronerne - og evt. dryppe bundene i chokolade.

Ingredienser

25 g Smør
200 g Kokosmel (ca. 5¾ dl)
200 g Sukker (ca. 2¼ dl)
3 Æggehvider (ca. 1 dl)
100 g Mørk chokolade

Sådan gør du

  • Kom smør og de øvrige ingredienser i en gryde.
  • Rør blandingen godt sammen ved jævn varme i ca. 4 min. - eller til smørret er smeltet.
  • Sæt evt. blandingen på køl i 15-30 min. - det er ikke nødvendigt, men det gør massen nemmere at forme.
  • Form 24 toppe (á ca. 20 g) og sæt dem på en bageplade med papir.
  • Bag kokosmakronerne ved 180° - varmluft i ca. 14 min. eller til de er gyldne. Lad dem køle af på en bagerist.
  • Smelt chokoladen og dyp bunden af de afkølede kokosmakroner i den smeltede chokolade. Læg dem på et stykke bagepapir med bunden fri mens chokoladen stivner.

Form toppene med fugtige hænder: gør dine hænder våde, tør dem meget let i et rent viskestykke og form en kokostop. Gentag mellem hver top - så bliver de helt perfekte! Du kan også vælge at sætte toppene på bagepapiret med teskeer - så får toppene bare et mere rustikt udseende.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

12164 kJ / 2907 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1978 kJ / 473 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,1 g
Protein: 3,8 % 4,4 g
Kulhydrat: 40,2 % 46,8 g
Fedt: 56 % 29,9 g
Relateret video Sådan flækker du en vaniljestang

Se hvordan du får kornene ud af en vaniljestang med Karolines Køkkenskole – og få inspiration til hjemmelavet vaniljesukker.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/sma-sprode-kokosmakroner/