Sprød og frisk rejesalat

Sprød og frisk rejesalat

1 time
Sprød og frisk rejesalat er en lækker og flot salat på glas, der er velegnet til at tage med på farten. Det gør den ideel til udflugter og picnic eller prøv den som madpakke - den skal nok imponere på kontoret eller værkstedet! Salaten kan desuden varieres i det uendelige, afhængig af hvad du har i køleskabet. Du kan også servere den sprøde og friske rejesalat som aftensmad derhjemme.
https://www.arla.dk/opskrifter/sprod-og-frisk-rejesalat/

Sådan gør du

Dressing
  • Vend, med let hånd, cremefraiche, appelsinskal og de øvrige ingredienser sammen.
  • Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.
Perslespelt
  • Skyl perlespelten godt og kom den i en gryde med kogende vand tilsat salt.
  • Kog spelten ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 12 min.
  • Tag gryden af varmen og lad spelten trække, stadig under låg, i ca. 12 min.
  • Lad perlespelten køle helt af.
Rødløg
  • Bring løg og eddike i kog i en tykbundet gryde og damp løgene i ca. 1 min. - til de bliver flot lyserøde.
  • Lad rødløgene køle helt af.
Rejesalat
  • Fordel ingredienserne i 4 glas (á ca. ¾ liter) med tætsluttende låg.
  • Start med dressing i bunden, herefter spidskål, koriander, rødløg, perlespelt, mango og afslut med avocado og rejer.
  • Server med brød til eller luk glasset og gem salaten i køleskabet, til senere.

Hvis du servere salaten til aftensmad, og ikke på farten, behøver perlespelten og rødløgene ikke køle helt af.

Energiindhold for hele retten:

11921 kJ / 2849 kcal

Næringsindhold pr. 100g

540 kJ / 129 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,2 g
Protein: 15,7 % 5 g
Kulhydrat: 55,9 % 17,8 g
Fedt: 28,4 % 4,1 g
Mere inspiration

Vil du lave flere lækre salater i glas.....

Relateret video
Sådan skærer man mango.

Ingredienser

Dressing
2½ dl Creme fraiche
½ tsk Fintrevet appelsinskal (usprøjtet)
½ tsk Fintrevet limeskal (usprøjtet)
1 spsk Friskpresset appelsinsaft
1½ tsk Friskpresset limesaft
¼ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Perlespelt
300 g Perlespelt (ca. 3¾ dl)
4 dl Vand
1 tsk Groft salt
Rødløg
1 Rødløg i tynde både (ca. 100 g)
1 spsk Eddike
Rejesalat
150 g Fintsnittet spidskål
1 dl Grofthakket frisk koriander
2 Modne avocadoer i tynde både (ca. 200 g)
1 Moden mangofrugt i mundrette stykker (ca. 300 g)
250 g Rejer
Tilbehør
200 g Groft flute