Trekornsgrød med abrikoskompot

1 time
Arbejdstid: 20 min
Trekornsgrød med abrikoskompot

Trekornsgrød er en virkelig velsmagende grød med både bid og cremethed. Og den friske syrlige abrikoskompot er en god kontrast både i konsistens og smag. En grøddag er absolut ingen straf, når grøden er så delikat som denne trekornsgrød.

Ingredienser

Abrikoskompot

250 g Tørrede abrikoser
4 dl Vand
1½ spsk Sukker
2 Appelsiner (ca. 550 g)
3 spsk Friskpresset citronsaft

Trekornsgrød

2 dl Vand
50 g Byggryn (ca. ¾ dl)
50 g Knækkede hvedekerner (ca. ¾ dl)
1 liter Mælk, letmælk eller minimælk
4 spsk Hirseflager
1 tsk Groft salt

Sådan gør du

Abrikoskompot

  • Klip abrikoserne i strimler og kom dem i en gryde sammen med vand og sukker.
  • Bring blandingen i kog og kog den ved svag varme og under låg i ca. 12 min.
  • Hæld abrikosblandingen i en skål og mos den let.
  • Skær skal og hinder af appelsinerne - følg frugtens form. Skær (over en skål) langs appelsinbådenes hinder så fileterne løsnes, uden at hinderne følger med - gem saften.
  • Skær appelsinfileterne i mindre stykker. Vend appelsinstykker og -saft i abrikoserne. Tilsæt citronsaft og smag til.

Trekornsgrød

  • Bring vand, byggryn og hvedekerner i kog i en gryde. Kog blandingen under omrøring i ca. 1 min.
  • Tilsæt mælk og bring atter blandingen i kog. Lad grøden koge ved svag varme og under låg i ca. 20 min. - rør af og til.
  • Tag låget af gryden og lad grøden koge ved svag varme i ca. 10 min.
  • Tilsæt hirseflager og salt og kog i yderligere ca. 5 min., stadig under omrøring. Smag grøden til.
  • Server trekornsgrøden sammen med lun eller kold abrikoskompot.

Du kan også servere grøden med koldt smør og kanelsukker (blandingsforhold: 1 tsk kanel blandet med 2 spsk sukker). Abrikoskompotten smager godt sammen med syrnede mælkeprodukter, fx tykmælk.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

6685 kJ / 1598 kcal

Næringsindhold pr. 100g

258 kJ / 62 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 14,2 % 2,2 g
Kulhydrat: 80,6 % 12,2 g
Fedt: 5,2 % 0,4 g
Relateret video Sådan skærer du appelsinfileter

Appelsinfileter er lækre både i det søde og det salte køkken. Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt skærer appelsinfileter.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/trekornsgrod-med-abrikoskompot/