Mücver - Tyrkiske fritters med porre

40 min
Arbejdstid: 20 min
Mücver - Tyrkiske fritters med porre

Porre frittes er en af de retter, der viser, hvor langt man kan komme med helt almindelige grøntsager. Disse er inspireret af tyrkiske mücver – små, krydrede grøntsagsfritter – men i denne version får de deres eget nordiske tvist med sødmefulde porrer, saftige gulerødder og friske krydderurter. Salatosten giver både fylde og en cremet, salt kant til fritterne. De er lækre som en lille snack, som et alternativ til frikadellerne eller som tilbehør til næsten alt, hvad der lander på bordet.

Tilføj alle ingredienser til Nemlig 🛒

Åben indkøbslisten

Ingredienser

3 Porrer i tynde ringe (ca. 450 g)
1½ tsk Groft salt
3 Revne gulerødder (ca. 200 g)
1 Presset fed hvidløg
1 håndfuld Finthakket frisk dild
1 håndfuld Finthakket persille
5 spsk Kikærtemel
3 Æg
200 g Smuldret salatost
Friskkværnet peber
½ dl Smagsneutral olie - til stegning

Server fx med

Græsk yoghurt rørt med lidt salt og krydderurter

Sådan gør du

  • Kom porreringene og salt i en stor skål og kram porren med hænderne, til den falder lidt sammen.
  • Tilsæt gulerødder, hvidløg, krydderurter, kikærtemel, æg, salatost og peber - og bland det godt sammen.
  • Varm olien i en pande og steg små klatter af porreblandingen ved middel varme i 3-5 min. på hver side ved middel varme eller til de har fået en flot gylden farve.

Næringsindhold

Energiindhold:

6114 kJ / 1461 kcal

Energifordeling

Energi
Fiber: 23,1 g
Protein: 67,6 g
Fedt: 104,4 g
Kulhydrat: 64,8 g

Mad med mere grønt

Få inspiration til en grønnere og mere farverig hverdag.

Vi har udviklet en ny kogebog MAD MED MERE GRØNT som giver dig masser af inspiration til grønne farverige retter, der gør det nemt at spise både varieret og smagfuldt hver dag.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/tyrkisk-inspirerede-porrefritter-med-gulerod-og-salatost/