Morkel

Morkler er næst efter trøfler en af de mest kostbare svampe. De kan købes tørrede, men kan også samles friske i naturen eller købes hos større grønthandlere og supermarkeder i sæsonen.

Udseende

Spiselig morkel har en 4-8 cm høj hat, der er 4-6 cm bred, og den nedre kant er vokset sammen med stokken. Hatten er fyldt med uregelmæssige gruber og ligner nærmest en naturvaskesvamp. Gruberne er mørkebrune, men lysere i kanten. Stokken er cremefarvet og lidt opsvulmet. Svampen er hul indvendig. Den har en behagelig duft.

Oprindelse

Morkel er relativ sjælden. Den vokser i løvskove, parker og haver, hvor jorden er næringsrig.

Anvendelse

Morkel kan ikke spises rå. Den egner sig bedst til saucer og stuvninger, som den tilfører en pikant svampesmag. Morkel kan også bruges som fyld i tærter og lignende.

Hættemorkel findes ofte sammen med spiselig morkel. Den har en lille, ofte trekantet hat med en fri kant. Stokken er høj og flødefarvet. Hættemorkel er mere tyndkødet og med mindre smag end spiselig morkel. Den anvendes på samme måde som spiselig morkel.

Keglemorkel ligner i faconen hættemorkel, men hattens nedre kant er fasthæftet til stokken. Den er meget sjældnere, men er ofte tidligere fremme end de andre morkler. Keglemorkel kan anvendes på samme måde som spiselig morkel.

Spiselig stenmorkel har en hat, der ligner en valnød, eller den kan beskrives som hjerneagtig foldet. Hatten er mørkebrun, og stokken er hvidlig. Spiselig stenmorkel vokser i nåleskove og har sæson i det tidlige forår. Men trods navnet – spiselig stenmorkel – er den dødelig giftig i rå tilstand. Den indeholder giftstoffet gyromitrin, som er kræftfremkaldende. Det frarådes derfor at anvende spiselig stenmorkel i madlavningen.

Holdbarhed

Morkel kan både tørres og fryses.

Kilder

”22 sikre spisesvampe” af Torben Gang Rasmussen, Naturhistorisk Museum, Århus, nr. 1, marts 2007

”Spisesvampe” af Henning Knudsen, Politikens Forlag, 2006

Giftlinjen