Østershat

Østershat har en flad, vifteformet hat, der er lidt trykket i den ene side. Formen minder om en østersskal, deraf navnet. Overfladen er skinnende og lidt fedtet. Hattens farve er først lys gråblå, men den bliver mere lysebrun på de modne svampe. Også de dyrkede østershatte, som vi kan købe i butikkerne, er lysebrune. Kødet er hvidt. Lamellerne er hvide og løber ned ad hattens underside. Stokken er kort og næsten dækket af lamellerne.

Smagen er mild. Østershat har umamismag – den femte grundsmag.

Østershatte dyrkes kommercielt i hele verden, hvor de gror på halm eller i plasticposer. Kina og Japan er storproducenter. I danske supermarkeder kan man året rundt købe friske østershatte, oftest produceret i Polen. Det er også muligt at købe et svampemycelium i plantecentre og selv dyrke østershatte.

Stokken er sej og den skæres oftes fra - og svampen børstes ren. Østershattene rives/skæres lodret langs lamellerne i passende stykker. Østershatte kan anvendes til stort set de samme retter som champignon. Rå østershatte har ikke megen smag, så det er bedst at varmebehandle dem. De kan ristes og serveres på et stykke brød fx med æbler og blåbær.
Østershatte kan tilsættes sammenkogte retter, bruges som fyld i pastaretter, tærter og pizzaer, og de kan indgå i supper og saucer. Friske østershatte kan holde sig ca. en uge i køleskab. Der kan dannes et hvidt lag uden på svampene. Det er ikke mug, men svampens eget mycelier. Så det skal bare børstes af. Hvis svampene derimod er slimede og lugter fælt, skal de kasseres.

Østershatte kan fryses enten rå eller sauteret. De egner sig ikke til tørring, da udblødte tørrede østershatte tit bliver seje.

November - maj. Østershatte kan samles i naturen især i vintermånederne, men man kan også dyrke dem i fx kaffegrums. På planteskoler og i forskellige netbutikker kan man købe et svampekit, som indeholder svampemycelium og dyrkningsvejledning.

Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet. Der findes ikke specifikke data for østershatte, så vi har valgt champignon.