Østershat
Almindelig østershat er en vintersvamp. Den dukker op sidst i oktober og kan plukkes fra først i november og igennem hele vinteren i frostfrie perioder. Den vokser i bundter, nærmest taglagt på gamle bøgetræsstammer og på løvtræer i de danske skove. Østershatten kan sagtens indsamles og bruges i retter med pasta, vildt, fjerkræ og meget andet godt. Skal du have noget at varme dig på, når koldere dage melder deres ankomst, er en klar nudelsuppe med kylling, østershatte og grøntsager et godt valg. Prøv også en frisk omeletrulle med østershat og kryddersalat, der med garanti vil få dine smagsløg til at klappe i hænderne af glæde.
Udseende
Almindelig østershat
Almindelig østershat har en flad, vifteformet hat, der er lidt nedtrykt bagtil. Hattens form minder om en østers. Overfladen er skinnende og lidt fedtet, farven er brun eller gråblå. Lamellerne er hvide og løber ned ad hattens underside. Stokken er kort og oftest næsten dækket af lamellerne. Kødet er hvidt.
Sommer-østershat
Sommer-østershat er lysere end almindelig østershat. Den har en bleg, hvidlig til lysebrun hat og findes om sommeren på løvtræer, fx birk og poppel. Men sommer-østershat er mere sjældent forekommende.
Oprindelse
Østershatte dyrkes kommercielt i hele verden, hvor de gror på halm eller i plasticposer. Kina og Japan er storproducenter. I danske supermarkeder kan man året rundt købe friske østershatte, oftest produceret i Polen. Det er også muligt at købe et svampemycelium i plantecentre og selv dyrke østershatte.
Anvendelse
Østershatte kan anvendes i stuvninger, supper og som fyld i omeletter, pie og pastaretter.
Østershatte bør ikke anvendes rå, da de har en bitter smag, som dog forsvinder ved tilberedning. Riv eller skær svampene i strimler langs lamellerne og steg dem i lidt smør eller olie på en pande. Stokken er temmelig sej og kasseres, eller den kan hakkes fint og anvendes til at give smag til supper og saucer.
Sommer-østershat kan anvendes på samme måde som almindelig østershat.
Holdbarhed
Østershatte kan fryses enten rå eller sauteret. De egner sig ikke til tørring, da udblødte tørrede østershatte tit bliver seje.
Kilder
”22 sikre spisesvampe” af Torben Gang Rasmussen, Naturhistorisk Museum, Århus, nr. 1, marts 2007
”Spisesvampe” af Henning Knudsen, Politikens Forlag, 2006
