Havtorn er små bær på størrelse med ribs og solbær. Farven på skallen er gul til orangerød, og indeni er der gult frugtsaft og en lille sort kerne på størrelse med et hørfrø.
Havtorn har en syrlig, lidt skarp og meget frisk smag, der minder om passionsfrugt. Smagen bliver mildere, når bærret har fået frost.
Havtorn menes at have været her siden istiden. Udover Skandinavien vokser havtorn også i Sibirien, Mongoliet og Kina. I den danske natur kan man finde dem vildtvoksende langs kyststrækninger, i klitter, på skrænter og i grusgrave. Havtorn dyrkes i plantager fx på Bornholm.
De mange og lange torne på grenene gør plukkearbejdet besværligt, og bærrene vil nemt briste mellem fingrene på én. I stedet for at plukke kan man klippe grene med mange bær af og lægge dem i fryseren, så bliver det nemmere at plukke de frosne bær. En anden metode er at lægge et klæde under grenene med modne bær og så ryste dem, så bærrene falder af. Havtorn kan anvendes til marmelade, saft, sirupog kryddersnaps. Desuden kan de bruges til kager og desserter. Havtorn blandet med sukker kan serveres som rysteribs eller som topping på yoghurt eller skyr. Frøene er fedtholdige og bliver blandt andet brugt til hudplejeprodukter.
Botanisk set er havtorn ikke et bær, men en nød (kernen) med frugtkød omkring. Det er en såkaldt falsk stenfrugt. Busken kan danne et krat eller blive til et træ på fem til seks meters højde.
Det er en god ide at vente med at plukke havtorn til den første frost har sat ind, for så mildnes den syrlige smag lidt, og bærrene slipper bedre grenene. Eventuelt kan man klippe et par bærfulde grene af buskene og lægge dem i fryseren natten over, hvorefter man nemmere kan pille bærrene af, uden at de brister.
August - oktober.
Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet.