Svampegryde

Svampegryde

1 time
Arbejdstid: 45 min
Svampegryde er en lækker rustik vinterret. Hvad denne svampegryde ikke har i sit udseende, har den til gengæld i smag! De tørrede svampe giver svampegryden en dyb og fyldig smag som sammen med linser, rødvin og fløde udgør et lækkert vegetarisk alternativ til vinterens klassiske simreretter. Svampegryden smager af "god tid", men kan laves på en blot 1 time. Server svampegryden med lynstegt palmekål, syrlig æble og hasselnødder for at give bid, friskhed og farve til retten - og et stykke godt brød til at suge det sidste sauce på tallerkenen. Velbekomme!
Se den {klassiske} version
https://www.arla.dk/opskrifter/svampegryde/

Sådan gør du

  • Læg de tørrede svampe i blød i lunken vand i ca. 30 min.
  • Smelt smørret i en stor gryde. Steg løg, hvidløg og rosmarin ved jævn varme under omrøring i ca. 5 min.
  • Sigt vandet fra de udblødte svampe og skyl linserne i koldt vand. Tilsæt begge dele til gryden sammen med bouillon og lad det koge i 20 min. under låg.
  • Steg imens champignoner og rødløg i smør ved kraftig varme i ca. 5 min. – rør af og til.
  • Tilsæt de stegte svampe og rødløg til gryden sammen med rødvin, fløde, tomatpuré, østerssauce, salt og peber. Lad det koge ca. 5 min. og smag til.
  • Rør smør og mel godt sammen og vend det i svampegryden under omrøring. Lad det koge ved jævn varme under låg ca. 5 min. – rør af og til.
Lynstegt palmekål
  • Fjern den groveste del af palmekålens stok og skær kålen i grove stykker.
  • Varm en pande godt op og tilsæt halvdelen af olien. Steg halvdelen af kålen ved høj varme i 1-2 min. under omrøring.
  • Tag kålen af varmen og gentag med resten af olien og kålen. Drys den stegte kål med salt.
  • Server svampegryden med palmekål, æbler, hasselnødder og godt brød.

Hvis det ikke er vigtigt at retten er vegetarisk, giver oksebouillon den bedste smag til retten. Palmekålen kan erstattes af grønkål. Du kan også bruge belugalinser i retten, men retten bliver mere grå i farven.

Energiindhold for hele retten:

11334 kJ / 2709 kcal

Næringsindhold pr. 100g

437 kJ / 104 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,6 g
Protein: 14,7 % 3,8 g
Kulhydrat: 36,8 % 9,5 g
Fedt: 44,2 % 5,2 g
Alkohol: 4,3 %

Ingredienser

30 g Tørrede svampe
15 g Smør
2 Finthakkede løg
3 Finthakkede fed hvidløg
2 spsk Finthakket frisk rosmarin
200 g Tørrede grønne linser, fx anicia eller puy
¾ liter Okse- eller grøntsagsbouillon
200 g Halverede markchampignoner
2 Rødløg i grove både
10 g Smør
1½ dl Rødvin
1 dl Piskefløde
2 spsk Koncentreret tomatpuré
2 spsk Østerssauce
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 spsk Hvedemel
10 g Blødt smør
Lynstegt palmekål
300 g Palmekålsblade
1 spsk Olivenolie
1 tsk Flagesalt
Tilbehør
2 Røde æbler i tern
100 g Grofthakkede hasselnøddekerner, evt. ristede
Godt brød