Hvilke mælkeprodukter kan jeg indtage?

Hvilke mælkeprodukter kan jeg indtage?

Det nemmeste for dig med laktoseintolerance er at indtage laktosefri produkter. Lige nu findes der kun få af dem på hylderne i supermarkederne, og derfor er udfordringen for dig at finde en hverdags-rutine i dagens måltider, hvor indtaget af mælk og mælkeprodukter er tilpasset din egen grænse. På den måde kan du få en lettere hverdag med flere tilvalg end fravalg.

De fleste laktoseintolerante kan indtage helt almindelige oste uden problemer. Det skyldes, at laktosen i ostene nedbrydes i forbindelse med fremstillingen og lagringen. Typisk indeholder ostene mindre end 0,05 gram pr. 100 gram. Men for at osten kan siges at være laktosefri, skal indholdet af laktose være mindre end 0,01 gram pr. 100 gram.

Syrnede mælkeproukter som fx yoghurt, A38 og cremefraiche tåles ofte bedre end mælk, da de indeholder særlige mælkesyrekulturer, der under fremstillingen nedbryder noget af mælkens laktose. Derfor har syrnede mælkeprodukter et lavere indhold af laktose end mælk.

Følg os på:

Instagram

Facebook