Er mælk naturligt?

Mælk er naturligt forekommende hos alle pattedyr, oprindeligt som ernæring til nyfødte og spæde, og mælk fra pattedyr som køer, geder og kameler, har været en del af den menneskelige ernæring over hele kloden siden stenalderen.

Men ikke alle folkeslag tåler mælk og i store dele af verden er laktoseintolerance udbredt. For andre folkeslag derimod har mælk fra køer, geder, kameler og heste været en kilde til vitaminer og mineraler – calcium, protein, vitamin b2, vitamin b12, kalium, fosfor og jod – igennem årtusinder. Det gælder blandt andet for masaifolket, mongolerne og nordeuropæerne, alle sammen folkeslag fra områder af verden, hvor det kan være svært at skaffe næringsholdige fødevarer året rundt, på grund af fx tørke eller kulde.

I de senere år har der kørt en debat om menneskets indtag af mælk. Nogle afviser brugen af komælk til produkter som mælk, ost og smør, fordi de ikke mener, at det er naturligt, at mennesket spiser og drikker produkter fra køer og andre dyr, da mælk jo som udgangspunkt er skabt til at ernære kalve.

Det er et holdningsspørgsmål, om det er naturligt for mennesket at drikke komælk, ligesom det kan diskuteres, om det er naturligt for én art at drikke en anden arts modermælk. Men faktum er, at mange pattedyr vil drikke en anden arts mælk, hvis det er tilgængeligt. Således kan man se, at både katte, hunde, grise og andre dyr – i alle aldre - gerne drikker komælk eller andre typer mælk, hvis de bliver tilbudt det.

Mennesket har brugt mælk fra køer, geder og kameler i 10.000 år, på samme måde som vi – som det eneste pattedyr - har dyrket jorden. Vi mener, det er helt naturligt, men vi accepterer selvfølgelig, at man kan mene det modsatte.

10.000 forskellige produkter

Der er sket meget, siden de første køer blev malket for tusinder af år siden.

Salget af mejeriprodukter er blevet en global industri, således også for Arla, der i dag er Danmarks største fødevareproducent og er ejet af flere end 10.000 landmænd. Som sådan har det landmandsejede andelsselskab haft en stor rolle i mælkens udvikling i de seneste årtier.

Det første andelsmejeri så dagens lys i 1882 og dermed tog de det første spadestik til det, vi i dag kender som Arla. Meget har dog ændret sig siden da. Blandt andet er den sødmælk, der kommer direkte fra køerne, blevet suppleret af andre mere magre mælketyper: Letmælk holdt sit indtog i 70’erne og forandrede danskernes mælkevaner. I takt med at der kom fokus på reduceret fedtindhold i madvarer, kom skummetmælken på banen og vandt hurtigt stor popularitet. Senest stormede minimælken ind på markedet i 2001 og blev hurtigt danskernes foretrukne mælketype.

I dag sælger Arla 10.000 forskellige mælkebaserede produkter på 100 markeder verden over, lige fra drikkemælk over skyr og revet ost til mælkepulver og proteinbarer.

Mælk i fremtiden

Planetens befolkningstal vokser eksplosivt, og som global fødevareproducent har Arla et ansvar for at gøre næringsholdige fødevarer tilgængelige for så mange som overhovedet muligt. Det skal ske gennem innovation, og arbejdet er i fuld gang med at skabe bæredygtige produkter baseret på den naturlige råvare mælk, som samtidig er så holdbare og modstandsdygtige, at de kan tåle ekstreme temperaturer og flyttes på tværs af landegrænser.

I 2017 åbnede Arla sit nye innovationscenter i Agro Food Park i Aarhus, hvor fremtidens mejeriprodukter skal skabes. Der er blevet investeret 270 mio. kroner i centret, hvor op mod 150 medarbejdere skal være med til at udvikle produkter baseret på en naturlig råvare, mælken, der kan brødføde mennesker over hele verden.

Vi er kommet langt, siden de første bønder begyndte at bruge mælk fra køer, geder og kameler for 10.000 år siden. Og vi er kommet langt siden de første bønder satte sig sammen og besluttede sig for at lave verdens første andelsmejeri i 1882. Men grundlæggende har intet ændret sig: Mælk er stadig en del af mange menneskers kost. Dengang, i dag og i fremtiden.