Tykmælk

Oprindelse

I gamle dage lavede familierne selv tykmælk ved at lune frisk komælk, tilsætte et par spsk. tykmælk fra dagen før og stille skålen lunt til næste dag. Så havde man tykmælk til morgenmad. I dag laves tykmælk stort set ligesådan på mejerierne; man tilsætter uhomogeniseret mælk en bakteriekultur, og så står mælken i en tank nogle timer for at tykne.

Industrialiseringen af surmælk begyndte omkring 1880. I mange år herefter var tykmælk blot et handelsnavn for alle former for syrnet mælk. En større, organiseret produktion begyndte først i 1960, og i 1967 blev navnet tykmælk officielt hæftet på netop det syrnede produkt, vi i dag kender som tykmælk. Tykmælken kendes også hos vores nordiske naboer, hvor det i Norge hedder Kjeller-melk, Filbunke i Sverige og går under navnet Filen i Finland.

Anvendelse

Nyd tykmælken til morgenmad, til kager og dessert og brug den med fordel i bagværk, hvor syrligheden har positiv indflydelse på brødets konsistens og holdbarhed.

Næringsindhold

Den har en fedtprocent på 4,4 og er dermed mere fedtfattig end cremefraiche.

​

Find flere artikler om syrnede produkter