Bæredygtighed

Hvert valg vi tager, gør en forskel

Hvert valg vi tager, gør en forskel

Det er næppe gået nogens næse forbi, at klima, miljø, dyrevelfærd og bæredyg-tighed er oppe i tiden. Med god grund, for vores klode står over for en klimaud-fordring, som skal løses nu. Som fødevarevirksomhed er vi en del af problemet. Men vi er også en del af løsningen, og hvert valg vi tager, gør en forskel.

Hos Arla har vi arbejdet med bæredygtighed siden vi lancerede konceptet ”Tættere på naturen” for knap 10 år siden. Men i 2019 fastlagde vi vores hidtil mest ambitiøse mål: Man skal kunne drikke mælk med god samvittighed uden at spekulere over, om det har kostet CO2e at producere. Derfor vil vi være klimaneutrale i 2050 og allerede i 2030 skal udledningen af drivhusgasser pr. kg. mælk reduceres med 30% siden 2015.

Men er det overhovedet muligt, bliver vi spurgt? Ja, det er muligt, hvis man er lidt af en klimatosse. Og det mener vi faktisk, vi er. Vi går ikke på gaden og demonstrerer for klimaet. Men vi gør mange andre ting, som hver især bidrager til at nå vores mål; et mål som vi vel med rette kan sige, at vi deler med hele verden. Og i kraft af vores størrelse bliver mange bække små forholdsvist hurtigt til en stor å.

Styrken ved et andelsselskab som Arla er, at vi kan tage ejerskab for hele værdikæden – fra ko til bord – og det er netop på den måde vores klimamål skal nås: Ved at justere og optimere alle led i kæden. For at holde overblikket har vi inddelt kæden i fire primære led, der hver især er forholdsvist klimatunge: Gården, produktionen, emballagen og madspildet. Madspildet deler vi med butikkerne og dig som forbruger.

image.png

Gården

Den største klimasynder i mælkeproduktionen er vores landmænds køer, som med deres bøvser udleder store mængder af drivhusgassen metan. Vi og vores landmænds indsats i dette led i kæden, kan du læse om her

Produktionen

En anden post på klimabudgettet er vores produktion, herunder særligt mejerierne og transporten af råvarer og mejeriprodukter. Det kan du læse mere om her.

Emballagen

Den tredje store post på klimaregnskabet er emballage, altså mælkekartoner, yoghurtflasker, creme fraiche bøtter, Cocioflasker og så videre.

Arlas strategi for mere miljøvenlig emballage indeholder målet at reducere CO2e-udledningen med 30 procent fra 2015 til 2030, og Arla forpligter sig i første omgang til at reducere CO2e-udledningen fra emballage med ca. 8.000 tons om året frem til 2030. Ambitionen er, at al emballage skal være CO2e-neutral inden 2050. Vi har desuden også et mål om at al emballage er genanvendeligt inden udgangen af 2025. Men hvordan gør vi så det? Vi er ikke hele vejen i mål med planlægningen endnu, men her kommer et par eksempler på det, vi gør.

Desuden arbejder vi på at få politikere og kommuner til at lave et ensartet affaldssorteringssystem i Danmark, så vi bedre kan genanvende vores emballage. Vi er blandt andet i tæt dialog med Fredericia kommune og Dansk Affaldsforeningom etablering af et genanvendelsessystem for mælkekartoner.

groen_karton.png

Madspild

Man kan ikke redde alle jordens klimaproblemer ved at fokusere på kosten alene, men vi kan som producenter og forbrugere nå langt ved på kort sigt at minimere madspild, spise mere bæredygtigt (og efter kostrådene), samt ved at genanvende emballagen. I Arla er vi meget optaget af madspild.

Læs mere om det her: https://www.arla.dk/om-arla/omtanke/madspild/

Hvad betyder CO2e?

Hos Arla beskriver vi klimaaftrykket fra mælkeproduktion med betegnelsen CO2e (CO2e-ækvivalenter). Det skyldes, at mælkeproduktion, ligesom mange andre produktionsformer, udleder tre forskellige drivhusgasser, nemlig CO2e, metan og lattergas. CO2e er den meste kendte, der især udledes ved forbrænding af fossile brændsler, som vi for eksempel kender det fra biler og opvarmning. I landbrugssammenhæng er metan og lattergas vigtige klimagasser, der kommer fra dyrene, gødningen og marken. For at kunne regne klimavirkningen fra de forskellige klimagasser sammen i et tal, har man opfundet den fælles enhed CO2e.

Nyeste tal fra IPCC* anbefaler, at man bruger følgende omregning:

  • 1 kg CO2 = 1 kg CO2e
  • 1 kg metan = 28 kg CO2e
  • 1 kg lattergas = 265 kg CO2e

Intergovernmental Panel on Climate Change

Vi kan ikke lykkes alene

På den lange bane er vi nødt til at skabe et endnu mere bæredygtigt og klimavenligt landbrug samt mejerisektor ved at optimere fødevaresystemet gennem hele værdikæden fra gård til bord. Det er i fællesskab og i alle dele af samfundet, at vi skal finde de grønne svar og forbedringerne indenfor bl.a. dyrevelfærd og forbedrede produktionsforhold og føre dem ud i livet. Derfor har vi gang i et væld af aktiviteter:

Vi er støttemedlem af Tænketanken FREJ Vi er erhvervsmedlem af den grønne klimatænketank Concito Vi donerer overskudsmad til Fødevarebanken Vi samarbejder om datomærkningsinitiativer sammen med Too good to go Vi deltager i bestyrelsesarbejde og arbejdsgrupper, fx OneThird, Madkulturen, Rådet for Sundere Mad og meget mere Vi arbejder for en fælles europæisk landbrugspolitik, der kan stimulere bæredygtigt landbrug Vi arbejder med affaldsforeninger og kommuner i hele Europa for at sikre, at der er sorterings- indsamlings- og genanvendelsessystemer på alle vores kernemarkeder inden 2025 Der er stadig meget at tage fat på, og vi vil meget gerne gå forrest.

Hvad tænker du om det? Skriv dine kommentarer eller spørgsmål herunder

Se en oversigt over alle vores initiativer her (engelsk)

Læs hele vores klimaambition her (engelsk)

<< Tilbage til oversigten

Science-Based Targets Initiative (SBT) er et samarbejde mellem CDP, World Resources Institute (WRI), Verdensnaturfonden (WWF), og FN’s Global Compact (UNGC). Arla er en af de få danske virksomhe-der, der indtil videre har tilsluttet sig initiativet og det betyder, at vi bliver ”holdt op på”, at vi reelt når vores klimamål.