Risalamande

Risalamande

Den klassiske risalamande med vanilje, mandler og flødeskum er ofte at finde på menuen i december måned. Vi har samlet en række tips og alternativer til den klassiske risalamande.

Indhold

Forbered i god tid

Vil du undgå, at arbejdet i køkkenet hober sig op på dagen, kan du med fordel koge risengrøden dagen før og opbevare den tildækket i køleskabet. Du kan også færdiggøre risalamanden dagen i forvejen – og evt. justere konsistensen med en smule frisk piskefløde, hvis den har ’sat’ sig for meget.

Hvis du venter med at færdiggøre risalamanden på dagen, så skal risengrøden røres med vaniljekorn, sukker og hakkede mandler. Flødeskum vendes forsigtigt i risalamanden til den ønskede konsistens opnås. Risalamanden stilles tildækket på køl indtil servering.

Risalamanden kan smages til mere sukker eller helt udelades – alt efter hvor sød man kan lide sin risalamanden.

Risalamanden kan også tilsættes lidt rom eller sherry eller ristede og smuttede mandler (for en mere intensiv smag).

Hjælp til den "tørre" risalamande

Vær opmærksom på at risalamanden kan blive tør, hvis den står flere timer og trækker. Det er specielt udtalt, når du bruger kerner som fx perlebyg. Du kan tilsætte en smule frisk piskefløde og vende det i risalamanden, til den er blød og cremet igen.

Alternativer til risalamanden

Specielt sidst i december kan det være rart med en variant til risalamanden. Karolines Køkken har flere opskrifter på varianter bl.a. en nordisk udgave, hvor der er brugt perlebyg i stedet for ris eller prøv en cheesecake á la risalamande.

Alternative forslag til kirsebærsauce

Jordbær- eller hindbærsauce, passionsfrugtsirup, karamelsauce, appelsinsauce, frisk frugt, hakket chokolade... det er kun fantasien, der sætter grænser.