Er mælk bæredygtigt?

Kan man drikke mælk og alligevel leve bæredygtigt? Kan mælk være en del af en bæredygtig kost? Se, hvor meget CO2 det koster, når du drikker et glas mælk, her.

Er animalske fødevarer dårlige for klimaet? Kan man leve bæredygtigt og alligevel drikke mælk og spise mejeriprodukter? Er mælk bæredygtigt? Skader mælk miljøet? Udleder mælk CO2? Det er nogle af de spørgsmål, som forbrugerne oftere og oftere søger svar på. Og det er da også korrekt, at produktionen af fødevarer, herunder også mælk, udleder CO2 og dermed har en indflydelse på klimaet. Helt på samme måde, som det kan påvirke klimaet at flyve på ferie, købe nyt tøj, skifte mobiltelefonen ud og mange, mange andre ting.

Produktion af fødevarer udleder CO2. Det gælder både animalske og plantebaserede fødevarer, men det er ingen hemmelighed, at det i teorien har en større negativ effekt på klimaet, at du spiser en bøf end at du spiser en tomat. Præcis ligesom det har en betydning, om man vælger flyet eller om man vælger toget, når man skal på ferie, om man skifter mobiltelefonen ud jævnligt eller sjældent, og om man har en bolig, der er energislugende eller energibesparende.

Produktion af mælk udleder CO2

En af grundene til, at fødevarer ofte kommer i søgelyset, når det kommer til klima og miljø, er at alt landbrug, både planteproduktion og animalsk produktion udleder drivhusgasser i form af primært metan. Andre udfordringer er ressourceforbruget i form af landbrugsarealer og vandforbrug. Derfor er det nødvendigt, på verdensplan, at finde løsninger på, hvordan vi reducerer vores ressourceforbrug i fødevareproduktionen, samtidigt med at vi brødføder verdens voksende befolkning med næringsrigtig mad.

Læs mere om det her "Påvirker køerne klimaet?

Allerede i dag er der stor forskel på, hvor klimaeffektiv produktionen af fødevarer er, når man sammenligner forskellige lande og produktionsformer. Danmark er et af de mest klimaeffektive lande i Europa, når det kommer til produktion af mælk. Hvor det globale gennemsnit for CO2 udledning pr. kg. mælk er 2.5 kg., har vi i Arla reduceret CO2 udledningen pr. kg. mælk med 24% siden 1990, så Arlas gennemsnitlige udledning af CO2 pr. kilo mælk i dag er nede på 1.13 kg. Men det er ikke nok; vi arbejder på at få det endnu længere ned.

 

 

 

Vores planet står over for en klimaudfordring, som landbruget har en del af ansvaret for. Som et af verdens største mejeriselskaber har vi en stor forpligtelse - og samtidig en stor mulighed - for at gøre noget ved det. Man skal kunne drikke mælk med god samvittighed, uden at være bekymret for, om det påvirker klimaet.

Derfor vil vi hos Arla reducere vores CO2-udledning med 30% i perioden 2015 til 2030. Og vores målsætning er, at nettoudledningen fra vores produktion, fra gård til forbruger, er 0 i år 2050 således at den mælk og de mælkeprodukter man køber fra Arla i 2050, vil være klimaneutrale.

Læs mere om vores klimaambition

Hvad er bæredygtighed?

Køerne udleder altså drivhusgasser, og produktionen, transport og emballering af mejeriprodukter, udleder CO2, som påvirker klimaet. Men kan man alligevel sige, at mælk er bæredygtigt? Måske - prøv at læse med her:

Når man taler om bæredygtighed, falder de flestes tanker nok på klima og miljø, polerne der smelter og arterne, der uddør. Men bæredygtighed er meget mere end det. FN har defineret 17 mål for bæredygtig udvikling, som kan ses her: www.verdensmaalene.dk. Hos Arla har vi forpligtet os til at støtte primært verdensmålene.

 

 

Ifølge FAO (The Food and Agriculture Organisation), der er FNs organisation for fødevarer og landbrug, er næringsindhold, sundhed, kultur og økonomi vigtige faktorer at inkludere, når man taler om bæredygtig mad. Det handler med andre ord ikke kun om miljø og klima. Bæredygtighed i relation til mad, herunder mælk, er derfor en kompleks størrelse som ikke kun inkluderer graden af miljøpåvirkning, men også graden af gunstige parametre maden/fødevaren har for befolkningen. Man kan snakke om, at bæredygtig kost er en kost, der balancerer hensynet til både menneskers sundhed og planetens sundhed.

FAO definerer bæredygtig mad som "kost med en lav grad af miljøbelastning, som bidrager til at frem-me fødevare- og ernæringssikkerheden og sikre en sund levevis for nuværende og kommende generationer. Bæredygtig kost beskytter og respekterer biodiversiteten og økosystemerne, den er kulturelt accepteret, lettilgængelig, økonomisk fair og billig, næringstæt, sikker og sund, samtidig med at den optimerer naturlige og menneskelige ressourcer."

Læs mere hos FAO her

 

 

Mælk indeholder protein, vitaminer og mineraler

To af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er at stoppe sult samt opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring og sundhed. Mælk og andre mejeriprodukter indgår i kostanbefalinger overalt i verden, fordi mejeriprodukter er lettilgængelige, kulturelt accepteret, og rige på næringsstoffer såsom protein, calcium, vitamin B2, vitamin B12, kalium, fosfor og jod. Dette samt at mælk er lettilgængelig, kulturelt accepteret og at mælk har en forholdsvis lav pris, er altså nogle af de faktorer, som gør, at mælk kan betegnes som bæredygtig mad.

Hvis man kun kigger på den klimamæssige påvirkning, så udleder mælk mere CO2 per liter end nogle plantebaserede drikkevarer, som for eksempel mandeldrik og juice, mens mælk udleder mindre CO2 end for eksempel sodavand, øl og vin. Men den opstilling er lidt for simpel, når man snakker om bæredygtig mad, for indholdet af næringsstoffer er jf. FAO definitionen også en vigtig faktor. Forskellige fødevarer indeholder forskellige mængder og typer af næringsstoffer. Nogle fødevarer indeholder få eller ingen, mens andre er pakket med dem. Mælk er naturligt en næringsstofrig fødevare, og indeholder som udgangspunkt flere næringsstoffer end alternativer som for eksempel havremælk, juice, øl, vin og postevand.

Er mælk bæredygtigt?

”Er mælk bæredygtigt?” er et komplekst spørgsmål.

Se en oversigt over alle vores initiativer her (engelsk)

Læs hele vores klimaambition her (engelsk)

Hvad tænker du selv? Skriv dine kommentarer herunder.

<< Tilbage til oversigten