
En enkel guide til at bruge mere fisk i madlavningen. Lær om forskellige typer fisk og hvordan du tilbereder dem. Fisk kan give dine retter en særlig smag. Det er vigtigt at vælge den rigtige tilberedningsmetode. Uanset om du bager, griller, damper eller steger, vil hver metode bringe fiskens naturlige smag frem. Prøv at bruge forskellige krydderier og marinader for at give dine opskrifter et personligt præg. Udforsk regionale retter, hvor fisk er i fokus, for inspiration til din næste middag. Med lidt kreativitet kan fisk blive en favorit på din tallerken.
Populære fiskearter
Fisk spiller en vigtig rolle i vores kost og tilbyder en række unikke smagsnuancer og næringsstoffer. Nedenfor præsenteres nogle af de mest populære fiskearter.
Laks
Laksen er en elegant og glinsende fisk, der kan nå op til 150 cm, men typisk vokser til omkring 120 cm. Kødets tekstur er fast, og farven varierer fra lys rosa til dyb rød, afhængigt af årstiden og levestedet. Du kan ofte se fine hvide striber af fedt i kødet, som tilføjer en rig smagsoplevelse.
Hvor findes laksen?
Laksen trives i saltvand, men når gydeperioden nærmer sig, søger den op i ferskvand, hvor den lever af smådyr og insekter. I havet nyder den et varieret kost bestående af rejer, blæksprutter og forskellige fisk. Den vilde laks findes primært i den nordlige del af Atlanten, mens opdrættet laks produceres på Færøerne, i Norge, Chile og Skotland.
Der er utallige måder at tilberede laks på – fra stegning og kogning til marinering, rygning og gravning. Den kan serveres hel, skåret eller som fileter. Det er vigtigt ikke at overkoge eller stege laksen, da den kan miste sin saftighed og blive tør.
Laksen er tilgængelig hele året rundt. Meget af den laks, der findes i butikkerne, er opdrættet og får sin karakteristiske røde farve gennem speciel fodring.
Laksen er en fed fisk, der er tilgængelig året rundt. Den indeholder vigtige vitaminer som D- og B12 samt mineraler som jod og selen. Derudover er laksen rig på n-3 fedtsyrer samt enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 693 kJ, Protein: 18,4 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 10,0 g
Havtaske
Havtasken er let genkendelig med sit flade udseende og det markante store hoved, der er fyldt med benpigge. Den brede mund har givet fisken tilnavnet bredflab. Havtasken overskrider sjældent 50-60 cm i længden. Kødet er lyst, fast og velegnet til mange tilberedningsmetoder.
Den almindelige havtaske findes primært i Nordsøen, og de havtasker, du ser i fiskehandleren, kommer ofte fra Island, Norge eller Danmark. Den fanger sit bytte ved at vifte med de fritstående rygfinnestråler, hvilket tiltrækker småfisk og søfugle, hvorefter den store mund åbnes og byttet suges ind ved hjælp af undertryk.
Havtasken er perfekt til stegning, grilling og i supper. Hoved og ben kan med fordel anvendes til at lave en velsmagende fiskefond.
Fiskesæsonen strækker sig hele året, men er især god fra september til januar.
Havtasken er en fedtfattig fisk, der indeholder n-3 fedtsyrer.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 275 kJ, Protein: 15,7 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 0,4 g
Makrel
Makrellen er let genkendelig med sin slanke og strømlinede krop. Det mørke kød har en fyldig konsistens, og fisken trives fra det nordlige Norge og Island til det nordlige Afrika, hvor den lever af småfisk, plankton, snegle, brisling og fiskeæg. Den kan nå en længde på op til 65 cm, men en længde på 40 cm er mere almindelig. Makrel findes både som fersk, røget og i konserves. Tilberedningsmetoderne inkluderer rygning, marinering, gravning og stegning. Fedtindholdet varierer afhængigt af årstiden, med den fedeste makrel i sensommeren og efteråret. Hele året rundt er makrel en middelfed/fed fisk, der er fyldt med n-3 fedtsyrer samt enkelt- og flerumættede fedtsyrer. Desuden er den en fremragende kilde til A-, D- og B12-vitamin samt jod og selen.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 1235 kJ, Protein: 18,1 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 24,4 g*
- Variation i fedtindholdet: 5,3 – 33,0 g
Kulmule
Kulmulen, en fascinerende art, kendes på sin korte første rygfinne, efterfulgt af en lang anden rygfinne og en imponerende gatfinne med et forhøjet parti bagtil. Den vokser sjældent over 80 cm. Fiskens kød er lyst, let gråligt og har en løs struktur i sin rå tilstand. Kulmulen er udbredt i store dele af Nordsøen samt langs Middelhavets kyster. Som en saltvandsfisk trives den på dybder mellem 70 og 400 meter. Kulmulen er en aktiv rovfisk, der typisk jager sild, ansjoser og makrel. Den kulmule, du finder hos din fiskehandler, stammer ofte fra de rene farvande i Danmark eller Norge. Denne delikate spisefisk egner sig fremragende til kogning, dampning eller stegning året rundt.
Kulmulen er en magert valg, rig på selen og essentielle fedtsyrer. Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 296 kJ, Protein: 16,5 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 0,4 g.
Ifølge Fødevarestyrelsen bør gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år maksimalt indtage 100 g kulmule og andre rovfisk om ugen.
Torsk
En torsk har et karakteristisk overbid og en markant skægtråd på hagen. Denne fisk når sjældent op på mere end 130 cm i længden. Kødet er lyst og har en fast konsistens.
Hvor finder man torsken?
Torsken er udbredt i hele Nordsøen, det sydlige Grønland og langs Nordamerikas østkyst. Den trives fra kystlinjen til dybder på 500-600 meter og holder sig nær havbunden.
Hvad lever torsk af?
Torsken ernærer sig primært af orme, bløddyr og krebsdyr. Når den bliver ældre, udgør sild, tobis og torskeyngel en væsentlig del af dens kost.
Den torsk, du finder hos fiskehandleren, kommer typisk fra Danmark eller Norge.
Kødet er ideelt til filetering og egner sig fremragende til bagning, kogning og stegning.
Tilgængelig hele året rundt.
Torsken er en magert fiskeart, rig på jod og selen, og den indeholder en god mængde n-3 fedtsyrer samt enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. Torskerogn har et middelhold af fedt, mens torskelever betragtes som fed.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 342 kJ, Protein: 18,8 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 0,6 g.
Kan gravide spise torsk?
Ifølge Fødevarestyrelsen bør gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet, samt børn under 14 år maksimalt indtage 100 g torsk og andre rovfisk om ugen. Gravide anbefales ikke at spise torskelever og torskelevertran på grund af det høje indhold af A-vitamin.
Rødspætte
Rødturen, en fladfisk med en glat, brun overflade prydet med spredte rustrøde pletter, kan nå op til 100 cm i længden. Dens underside er hvid til spraglet, og kødet er fast og lækkert.
Rødturen trives på sandede eller blandede bunde i dybder fra 0-200 meter, hvor den lever af muslinger, orme og krebsdyr. Denne fisk er almindelig i de skandinaviske farvande, især i Nordsøen, hvilket gør den til en populær fangst.
Kødet fra rødturen er ideelt til både stegning og dampning. Den kan nemt udskiftes med andre fladfisk i en række forskellige retter, hvilket gør den alsidig i køkkenet.
Rødturen kan fanges hele året, men vær opmærksom på, at den er fredet i visse områder fra den 15. januar til den 30. april. Den bedste smagsoplevelse fås i august, september og oktober.
Som en magert fisk er rødturen rig på jod og selen, og den indeholder n-3 fedtsyrer samt både enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. Den er blandt de mest kendte danske fisk.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 366 kJ, Protein: 18,2 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 1,5 g
Sild
Silden når sjældent en længde på over 25 cm. Kødets farve er lys, strukturen er fast, og det har en høj fedtprocent.
Silden findes i hele Nordsøen og langs den østlige kyst af Nordamerika. Den lever i store stimer, der ofte tæller mange tusinde tons. Sildens kost består primært af lyskrebs, krebsdyrlarver, vandlopper og lignende. De sild, der tilbydes hos fiskehandleren, kommer typisk fra danske farvande.
Silden er særligt velegnet til røgning. Den kan også tilberedes ved marinering, stegning eller på grillen.
Tilgængelig hele året rundt. Vår-sild: Februar – april. Høst-sild: August – oktober - denne periode byder på større, federe sild med en mere intens smag. Fedsild: September – januar.
Silden er en fisk med en moderat fedtprofil, og den er en god kilde til jod og selen. Den indeholder n-3 fedtsyrer samt både enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Næringsindhold pr. 100 g: | Sild: | Høst-sild | fedsild |
---|---|---|---|
Energi: | 859 kJ | - | 1050 kJ |
Protein: | 18,1 g | - | 1050 kJ |
Kulhydrat: | 0,0 g | - | 0,0 g |
Fedt: | 14,5 g | - | 19,0 g |
Helleflynder
Helleflynderen er en imponerende fladfisk, der kendetegnes ved sin mørkegrå overside og klare hvide underside. De store helleflyndere jager større fisk og kan nå op til 3-4 meter i længde og veje over 300 kg. Kødets konsistens er fast og hvidt, og det er mest velsmagende, når fisken vejer mellem 3 og 5 kg.
Helleflynderen trives på både blød og hård bund i dybder fra 50 til 2000 meter. De mindre helleflyndere ernærer sig primært af småfisk og forskellige bunddyr, hvilket gør dem til en del af det marine økosystem.
Som en populær spisefisk er helleflynderen alsidig i køkkenet. Når fisken når en vis størrelse, kan kødet dog blive mere tørt og groft, så det er ideelt at tilberede mindre helleflyndere for den bedste smagsoplevelse.
Fiskesæsonen strækker sig hele året, men den bedste smagskvalitet opnås i efteråret og vinteren.
Helleflynderen er den største fladfisk i Nordsøen og har et højt indhold af n-3 fedtsyrer samt enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. Derudover er fisken en god kilde til A- og D-vitamin, hvilket gør den til et værdifuldt valg i kosten.
Næringsværdier pr. 100 g: Energi: 498 kJ, Protein: 20,6 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 3,9 g.
Ifølge Fødevarestyrelsen anbefales det, at gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet, samt børn under 14 år, begrænser indtaget af helleflynder og andre rovfisk til maksimalt 100 g om ugen.
Ål
WWF anbefaler at undgå al konsum af ål, da denne art er klassificeret som kritisk truet på IUCN's røde liste (Den Internationale Union for Bevarelse af Natur). For mere information, besøg WWF's fiskeguide.
Ålen er kendt for sin karakteristiske, glatte krop. I vækstperioden kaldes den guldål på grund af sine gyldne sider og brune ryg. Når den når kønsmodenhed, omdannes den til blankål, hvor ryggen bliver mørkere, og siderne får en skinnende sølvfarve. Hanålen kan blive op til 50 cm lang, mens hunålen kan nå op til 100 cm. Kødets struktur er fast, og det har en dyb farve under skindet.
Ålen lever i saltvand under gydning og i brakvand, ferskvand samt kystnære områder i opvækstperioden som guldål. Herefter bevæger den sig tilbage mod havet, hvor den som blankål lever på dybere vand. Hvad spiser ål? Ålen har en varieret kost bestående af insekter, krebsdyr, bløddyr, mindre fisk og alger. Arten findes i det nordøstlige Atlanterhav og den sydlige del af Barentshavet, fra Hvidehavet og Island og ned langs kysterne til Nordafrika. Derudover er ålen også udbredt i Nordsøen, Østersøen, Sortehavet og Middelhavet.
Gedde
Gedden er kendetegnet ved sin flade og brede snude samt en langstrakt krop. Brakvandsgedder har ofte en gullig farve, mens ferskvandsgedder præsenterer sig i grønne nuancer. Ældre gedder får en mørkere farve, der typisk er grålig eller brunlig. De bliver sjældent længere end 120 cm. Kødets farve er lys med et let rødligt skær lige under skindet.
Gedden findes i hele Danmark, store dele af Europa og Nordamerika. Den trives i søer, åer, brakvandsområder samt lavt saltvandsmiljø. Gedderne, der handles hos fiskehandlerne, stammer oftest fra Sverige eller Danmark. Hvad er gedderne på udkig efter? Gedden er en ivrig rovfisk, der jager skaller, løjere, ællinger, vandrotter og frøer.
På grund af sin struktur er geddekød ideelt til fars, da det bevarer fugtigheden godt. Desuden er det velegnet til både kogning og bagning i ovn.
Tilgængelig hele året rundt.
Gedden er en magert fisk, der indeholder n-3 og flerumættede fedtsyrer.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 369 kJ, Protein: 19,0 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fed
Pighvar
Pighvar er en cirkelformet fladfisk, der præsenterer sig med en mørk og gråbrun farve samt karakteristiske benknuder. Denne fascinerende fisk har en bemærkelsesværdig evne til at tilpasse sin farve for at camouflere sig i sit miljø. Pighvarren kan nå op til 1 meter i længden og veje op til 25 kg. I Danmark skelner man ofte mellem østersø- og vesterhavspighvar, hvor vesterhavspighvarren generelt anses for at være den mest eftertragtede og største. Kødets struktur er fast og hvidt.
Pighvarren findes i det nordlige Atlanterhav og trives på dybder mellem 20 og 70 meter. Den ernærer sig primært af krebsdyr, tobiser, muslinger samt unge torsk og andre småfisk.
Kødet er alsidigt og kan tilberedes på mange måder, herunder kogning, dampning, grilling og stegning.
Pighvar er tilgængelig hele året rundt, men den optimale smagsoplevelse findes fra september til december.
Pighvar er en fisk, der er lav på fedt og indeholder en god balance af enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. Den er også en glimrende kilde til selen.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 393 kJ, Protein: 16,4 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 3,0 g.
Gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet samt børn under 14 år bør, ifølge Fødevarestyrelsen, maksimalt indtage 100 g pighvar og andre rovfisk om ugen.
Fjæsing
Fjæsingen er kendt for sine karakteristiske to rygfinner, hvor den forreste er giftig, samt sine smukke turkis-grønne striber. Denne fisk når sjældent en længde på mere end 40-45 cm og lever primært af krebsdyr, kutlinger og tobiser. Det møre og faste kød gør den perfekt til filetering.
Fjæsingen findes i store dele af Danmark og Europa. Om sommeren lever den på dybder mellem 1 og 30 meter, mens den om vinteren trives dybere. De fjæsinger, du finder hos fiskehandleren, kommer typisk fra danske farvande.
Fjæsingen egner sig fremragende til stegning, rygning og grillning. Vær opmærksom på, at kødets struktur kan blive lidt tørt, hvis det tilberedes for længe. Husk også at være forsigtig med de giftige pigge, når du udskærer fisken.
Fjæsingen er tilgængelig hele året rundt, men er bedst i sommermånederne.
Som en mager fisk indeholder fjæsingen essentielle fedtsyrer, der bidrager til en varieret kost.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 356 kJ, Protein: 19,4 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 0,7 g
Tun
Hvad er tun?
Tun er en elegant fisk med mørk, sølvglinsende hud, der trives i de åbne havområder fra overfladen ned til 100 meters dybde.
Der findes omkring 10 forskellige arter af tunfisk, hvoraf de mindste vejer blot nogle få kilo. Den mest imponerende art, den atlantiske tun, kan i sjældne tilfælde nå op til 5 meter i længde og veje mellem 800-900 kg. Denne majestætiske fisk kan leve op til 20 år.
Tun på dåse er et praktisk og omkostningseffektivt produkt at have i skuffen. Vælg tun i vand for en let smag, der næsten er lige så lækker som tun i olie. Tun i olivenolie er en delikatesse – dyr, men med en fantastisk smag og saftige, hele stykker.
Husk at opbevare ukonserveret tun i køleskabet for at bevare friskheden.
Sæsonen for tunfisk i de nordeuropæiske farvande topper i september. I de fleste europæiske farvande starter sæsonen i juli og slutter i november. Tunfisk ankommer til de nordlige farvande i juli, men trækker sig tilbage i august. De jager ofte stimefisk som sild, hornfisk og makrel.
Kan gravide spise tun?
Gravide kvinder anbefales at begrænse indtaget af fersk tun til 100 g om ugen.
Vær opmærksom på at undgå de billigste dåser, da de kan indeholde histaminer eller andre uønskede stoffer. Det er en god investering at betale 4-5 kroner mere for et bedre produkt.
Aborre
Hvad er en aborre?
Aborren er en let genkendelig ferskvandsfisk med sine karakteristiske orangerøde finner og sorte striber langs kroppen. Denne fisk bliver sjældent længere end 50 cm, og dens kød er lyst og fast.
Aborren findes overalt i Danmark og i mange dele af Europa. Den trives primært i ferskvand, men kan også findes i brakvand. De aborrer, du finder hos fiskehandleren, kommer typisk fra danske eller svenske farvande.
Er aborre velegnet til madlavning?
Ja, aborren kan tilberedes hel eller som fileter. Den tilberedes bedst ved at stege eller grille den på skindsiden først ved høj varme, efterfulgt af kødets side.
Du kan nyde aborre hele året rundt.
Aborren er en mager fisk og indeholder værdifulde omega-3-fedtsyrer.
Den lever hovedsageligt af småfisk, krebsdyr, orme og vandinsekter, hvilket gør den til en rovfisk. Det er vigtigt at bemærke, at Fødevarestyrelsen anbefaler, at kvinder, der planlægger at blive gravide, er gravide eller ammer, samt børn mellem 0-14 år undgår at spise aborre og andre rovfisk, da de kan ophobe tungmetaller.
Mørksej
Mørksej kendetegnes ved sin karakteristiske blåsorte ryg og markante underbid. Kødets tekstur er mørk og grov, hvilket giver en unik smagsoplevelse.
Fisken trives nær overfladen og kan findes ned til 250 meters dybde. Den unge mørksej lever af vandlopper, lyskrebs og fiskeyngel, mens de voksne foretrækker sild, brisling og mere fiskeyngel. Mørksej er udbredt i den nordlige del af Atlanten, hvilket gør den til en tilgængelig fangst for fiskere.
Den er ideel til forskellige tilberedningsmetoder som stegning, rygning og grillning, hvilket giver alsidighed i køkkenet.
Tilgængelig hele året rundt, men med den bedste smagsoplevelse fra juni til december.
Mørksej er en magert valg fyldt med essentielle næringsstoffer som jod, selen, kalium samt omega-3 fedtsyrer og flerumættede fedtsyrer.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 339 kJ, Protein: 19,3 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 0,3 g
Kuller
Kuller er en spændende torskefisk, der kan genkendes på sin karakteristiske lille skægtråd og den mørke plet over brystfinnen. Denne fisk kan nå op til 1 meter i længden og veje op til 14 kg, men det er typisk at finde den omkring 45 cm lang. Kødets fine, hvide struktur ligner torskens og er kendt for sin faste konsistens.
Kuller findes i den nordlige del af Atlanterhavet, hvor den lever på bunden i dybder fra 10 til 200 meter. Dens kost består primært af orme, bløddyr, sildens rogn, fiskeyngel og lodde.
Kuller kan tilberedes på mange måder; den kan ryges, steges, koges, dampes, marineres og grilles til perfection.
Takket være den lignende konsistens kan kuller være en fremragende erstatning for torsk eller andre torskefisk som kulmule, lys- og mørksej eller lange.
Fiskens kvalitet er optimal hele året, men den er især god i september, oktober og november.
Kuller er en magert valg, der er særligt rig på selen og indeholder en sund balance af n-3 fedtsyrer samt enkelt- og flerumættede fedtsyrer.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 359 kJ, Protein: 18,9 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 1,0 g.
Ørred
Ørred er en fantastisk fisk, der nyder stor popularitet i Danmark og findes ofte i både supermarkeder og hos lokale fiskehandlere. At tilberede ørred i ovnen med friske citroner og aromatiske krydderurter er en skøn måde at forkæle dine gæster på ved middagsbordet. Mange vælger også at nyde fisken røget – prøv for eksempel en lækker pastasalat med røget ørred eller en delikat ørredmousse. Denne velsmagende fisk er ideel til frokost, aftensmad samt festlige lejligheder.
Opskrifter med ørred
Havørred
Havørreden er en elegant og sølvskinnende fisk, der kan vokse op til 1 meter i længden, selvom størrelsen på 60 cm er mere almindelig. Dens kød minder om laksens, men har en lysere og grovere struktur, hvilket gør den til en delikat mulighed for madelskere.
Denne fisk findes i de klare farvande i Europa og det vestlige Asien, fra Hvidehavet og Island til Nordafrika. I de første 1-5 år lever havørreden i ferskvand, før den svømmer ud i havet. Den lever af en varieret kost bestående af tanglopper, rejer, hundestejler, småfisk og kutlinger.
Havørreden kan tilberedes på utallige måder, herunder stegning, kogning, marinering, rygning og grilling. Den tilbyder en række ligheder med laksen og er en alsidig ingrediens i mange retter.
Fangst af havørred er tilladt året rundt, men i visse områder er der fredningsperioder fra oktober til slutningen af maj. Den bedste smagsoplevelse opnås fra april til september.
Havørred er en middelfed fisk, der er fyldt med flerumættede fedtsyrer, jod, selen, kalium og B12-vitamin, hvilket gør den til en fremragende del af en varieret kost.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 465 kJ, Protein: 20,0 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 3,3 g.
Hellefisk
Hellefisken, også kendt som helleflynderen, skiller sig ud med sin karakteristiske brunlige til blålige underside og en helt unik smagsprofil. Denne fladfisk når sjældent over 80 cm i længde, og dens rå kød præsenterer sig i en lys og delikat nuance.
Som en koldvandsfisk trives hellefisken i de nordlige dele af Nordsøen. Når du køber hellefisk hos din lokale fiskehandler, kan du forvente, at den stammer fra områder som Sydgrønland, Island eller det nordlige Norge. Dens kost består primært af yngel af rød fisk, ålebrosmer, lodder, dybhavsrejer samt andre bundlevende organismer.
Efter tilberedning, som for eksempel dampning, får kødet en fast konsistens. Hellefisken er ideel til røgning, dampning og gravning, hvilket fremhæver dens milde smag.
Hellefisken er tilgængelig hele året rundt, med december som det mest populære tidspunkt for indkøb.
Hellefisken er en fed fisk, som er særlig rig på jod, selen samt A- og D-vitamin. Den indeholder også n-3 fedtsyrer samt enkelt- og flerumættede fedtsyrer.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 804 kJ, Protein: 12,4 g, Kulhydrat: 0,0 g
Sandart
Sandartens karakteristiske træk omfatter dens slanke krop og den smukke, grønlige ryg. Denne fisk vokser sjældent over 1 meter. Kødet er delikat, lyst og bærer en behagelig duft af ferskvand.
Sandarten findes i hele Danmark samt i store dele af Nord- og Mellemeuropa. Den trives primært i ferskvand, men kan også findes i Østersøens saltvand. Denne art lever i søer og åer og er nært beslægtet med aborren, hvor den har en diæt bestående af smelt, skaller, løjere og aborrer. De sandarter, man typisk køber hos fiskehandleren, kommer ofte fra Danmark eller Sverige.
Den velsmagende fisk er ideel til forskellige tilberedningsmetoder som stegning, kogning, dampning og grillning.
Sandarten er tilgængelig hele året rundt, men er fredet fra den 1. til 31. maj.
Som en mager fisk er sandarten en fremragende kilde til jod, selen og omega-3-fedtsyrer.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 362 kJ, Protein: 19,2 g, Kulhydrat: 0,5 g, Fedt: 0,7 g.
Ifølge Fødevarestyrelsen bør gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet, samt børn under 14 år maksimalt indtage 100 g sandart og andre rovfisk om ugen.
Hornfisk
Hornfisken er let genkendelig med sin aflange krop og karakteristiske grønne fiskeben, som stammer fra et naturligt stof kaldet vivianit. Dette stof er helt ufarligt. Hornfisken kan vokse op til 1 meter og veje op til 2 kg. Dens kød er lyst og har de grønne ben som et unikt kendetegn.
Hornfisken lever i det østlige Atlanterhav, fra de nordlige kyster af Norge til Sortehavet, samt i farvandene omkring De Britiske Øer og ind i Østersøen. Den ernærer sig primært af småsild, brisling, tobis, sperling, hvilling, rejer, blæksprutter og sin egen yngel.
Den er velegnet til dampning, grilling og stegning.
Sæson: April – juni og august – september.
Hornfisken er en middelfed fisk, berømt for sine grønne ben. Den indeholder n-3 fedtsyrer, både enkeltumættede og flerumættede, og er rig på vigtige næringsstoffer som jod, selen og D-vitamin.
Næringsværdier pr. 100 g: Energi: 466 kJ, Protein: 21,4 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 2,7 g.
Lange
Lange er en fascinerende fisk med en unik kombination af torsk og ål, præget af sin karakteristiske lange skægtråd. Den har fast, hvidt kød, der er perfekt til forskellige tilberedningsmetoder.
Den trives i dybder fra 30 til 1000 meter og har en varieret kost bestående af blåhvilling, knurhane, sperling, glashvarre, jomfruhummer og ottearmede blæksprutter. Lange findes fra det nordlige Norge og helt ned til Middelhavet.
Den egner sig fremragende til stegning, kogning og grilling, hvilket gør den til en alsidig ingrediens i mange retter.
Tilgængelig hele året rundt, men spisekvaliteten er i top fra oktober til januar.
Lange er en mager fisk, der tilbyder en rig kilde til selen og essentielle fedtsyrer.
Næringsværdier pr. 100 g: Energi: 344 kJ, Protein: 19,8 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 0,2 g
Regnbueørred
Regnbueørreden kendes på sit karakteristiske rødviolette bånd langs siden og de sorte pletter, der pryder fisken. Den kan nå en længde på op til 80 cm og veje helt op til 9 kg. Kødets konsistens er fast, med en smuk lyserød nuance, der går over i hvidt.
Fiskens kost består af småfisk, fluer, små krebsdyr og biller. Regnbueørreden er ikke oprindeligt hjemmehørende i Danmark, da den stammer fra Nordamerikas vestkyst og Nordøstasien. Her i landet findes regnbueørreden primært i dambrug og lystfiskesøer. Ørred er ofte tilgængelig som delikatesse.
Den kan tilberedes på mange måder; den kan røges, grilles, steges, marineres eller koges.
Tilgængelig hele året rundt, men den bedste smagsoplevelse findes i månederne august og september.
Regnbueørreden har en middelfed fedtprofil og er fyldt med omega-3 fedtsyrer, både enkeltumættede og flerumættede. Den indeholder også essentielle mineraler som selen, calcium, kalium samt vitamin D og B12.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 622 kJ, Protein: 19,1 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 7,8 g
Rødfisk
Der findes to typer rødfisk: den lille rødfisk og den store rødfisk. Begge varianter har en aborrelignende kropsform, prydet med en smuk orangerød farve. De har store, men ikke-giftige pigge, og kødet er meget fast og delikat.
I smagen minder rødfisken let om krabbe, hvilket gør den til en spændende tilføjelse til mange retter.
Rødfisken findes i kolde, dybe farvande omkring Grønland, Island og Norge, og de fiskehandlerne tilbyder stammer typisk fra disse områder.
De mindre rødfisk er perfekte til stegning, mens de større varianter egner sig fremragende til ovnstegning. Når rødfisken steges med skindsiden nedad, får kødet en fantastisk gylden farve.
Sæsonen strækker sig hele året rundt.
Rødfisken er en magert kødstykke, der er fyldt med selen og indeholder en god mængde n-3 fedtsyrer samt både enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Næringsværdier pr. 100 g: Energi: 364 kJ, Protein: 19,4 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 0,9 g
Skrubbe
Skrubben ligner rødspætten, men dens skind har flere benknuder og en mere ru overflade. Farverne er mere varierende, hvilket giver skrubben et unikt udseende. Den bliver sjældent over 40 cm, og kødet er en smule grovere og mere løst end rødspættens.
Skrubben findes i hele Danmark samt store dele af Europa, hvor den foretrækker brakvand og områder, hvor ferskvand strømmer ud i havet. Den ernærer sig primært af myggelarver, krebsdyr, børsteorme og muslinger. De skrubber, du finder hos fiskehandleren, kommer typisk fra danske farvande.
Skrubben er ideel til røgning, stegning og bagning, hvilket gør den til en alsidig fisk i dit køk.
Fangsten sker hele året rundt, men peak-sæsonen er fra august til oktober.
Skubben er en magert fisk, der er rig på jod, selen og B12-vitamin. Den indeholder n-3 fedtsyrer samt enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer, hvilket bidrager til en balanceret kost.
Næringsværdier pr. 100 g: Energi: 369 kJ, Protein: 18,1 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 1,6 g
Multe
Multen er let genkendelig med sine to distinkte rygfinner, hvoraf den forreste har fire pigstråler. Dens skæl er forholdsvis store, og fisken når sjældent over 60 cm. Kødet er saftigt, og den indre side har en svag rødlig nuance.
Udbredt langs den jyske vestkyst og i mange dele af Europa, er multen en livlig stimefisk, der trives i kystområder samt i brak- og ferskvand. Den lever primært af plankton, mindre bunddyr og plantebaseret føde. Når du køber multer hos din lokale fiskehandler, stammer de typisk fra Danmark eller Middelhavsområdet.
Som en populær spise fisk er multen ideel til grillning, dampning og bagning i ovn.
Tilgængelig hele året rundt.
Multen har en mellemfed struktur og er rig på n-3 fedtsyrer samt en række enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 410 kJ, Protein: 20,1 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 2,0 g
Stenbidder
Stenbideren har en karakteristisk forreste rygfinne, der er dækket af en tyk hud. I gydesæsonen får stenbideren en rødlig farve, mens kvabsoen/kulsoen har en mere grønlig nuance. Denne fisk bliver sjældent længere end 50 cm, og dens kød er lyst og geléagtigt, hvilket gør det ideelt til røgning.
Stenbideren findes i hele Danmark samt generelt i det Nordøstlige Atlanterhav. Hannen betegnes som stenbider, mens hunnen kaldes både kvabso og kulso. Den lever af en varieret kost, der inkluderer tanglopper, krebsdyr, mindre fisk og gopler. De stenbidere, der sælges hos fiskehandlerne, stammer typisk fra danske farvande.
Hvis du ønsker at tilberede kødet på en anden måde, kan det være en god idé at hælde kogende vand over fisken i et kort øjeblik og derefter skylle den under koldt vand. Dette gør det lettere at skære fisken ud i pæne stykker. Kvabsoen/kulsoen fanges især for sine delikate rogn, som er en skøn forårsspecialitet.
Sæson: Januar – maj.
Stenbideren er en fed fisk, der er rig på jod, selen og kalium. Den indeholder også n-3 fedtsyrer samt både enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Næringsværdier pr. 100 g: Energi: 706 kJ, Protein: 9,8 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 1,6 g
Tunge
Tungen er en fladfisk, der sjældent overstiger 50 cm i længde. Dens kød er lyst og har en fast konsistens.
Tungen findes overalt i Danmark samt i store dele af Europa. Den trives i saltvand og lever fra lavvande op til omkring 150 meters dybde, hvor den fodrer på havbundens orme, tyndskallede muslinger og små krebsdyr. De tunger, du finder hos fiskehandleren, kommer typisk fra danske farvande. Tungen er også kendt under navnene søtunge eller gråtunge.
Tungen er en eftertragtet spiseoplevelse. Den er ideel til filetering og bevarer sin saftighed og form, hvilket gør den perfekt til stegning, dampning, bagning og gratinering.
Tilgængelig hele året rundt.
Tungen, også kendt som søtunge eller gråtunge, er en magert fisk, der indeholder n-3 fedtsyrer samt både enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 360 kJ, Protein: 18,7 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 1,1 g
Brosme
Hvad er en brosme?
Brosmen er kendetegnet ved sin lange rygfinne og en enkelt gatfinne. Denne fisk når sjældent op på mere end 90 cm, og dens kød er lyst og fast.
Smagen minder lidt om hummer, hvilket gør brosmen til en delikat delikatesse på spisebordet.
Den findes bredt i Atlanterhavet samt i de dybere områder af Nordsøen og Skagerrak. Som bundfisk lever den i dybder fra 70 til 1000 meter. De brosmer, der tilbydes i fiskehandleren, kommer ofte fra Norge, Island eller Færøerne, og deres kost består primært af krebsdyr og bundfisk.
Brosmen er ideel til dampning, kogning og stegning og anvendes også til tørring. Desuden fremstilles der en højkvalitetsolie fra brosmens lever.
Tilgængelig i sæson hele året rundt.
Brosmen er en magert valg med en god sammensætning af fedtsyrer.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 343 kJ, Protein: 18,5 g, Kulhydrat: 1,2 g, Fedt: 0,6 g
Ising
Hvad er en ising?
Isingen ligner den velkendte rødspæt, men adskiller sig ved at mangle de karakteristiske røde pletter. Den er også lidt mindre i størrelse sammenlignet med rødspætten.
Typiske kendetegn ved isingen inkluderer dens lille mund samt en markant bue i sidelinjen, der strækker sig over brystfinnen. Isingen når sjældent en længde over 40 cm og har en kost bestående af krebsdyr, tyndskallede muslinger samt et mindre antal kutlinger og tobiser. Kødet har en lidt mørkere og løsere konsistens end rødspættens.
Isingen er udbredt i hele Storbritannien og Skandinavien, men undgår Østersøen. Den findes typisk på sandbund og blød bund i dybder fra 5 til 150 meter og er en almindelig fladfisk. De isinger, du finder hos fiskehandleren, kommer oftest fra Danmark.
Isingen er også kendt under navne som dabs og bakskuld i fiskehandlerens verden.
Isingen er ideel til stegning, og dens kød har en kvalitet, der matcher rødspættens.
Tilgængelig hele året. Bedst fra oktober til december.
Isingen er en magert valg med et højt indhold af jod, selen og essentielle fedtsyrer.
Næringsværdier pr. 100 g: Energi: 344 kJ, Protein: 18,0 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 1,0 g
Knurhane
Hvad er en knurhane?
Der findes flere varianter af knurhaner, men de mest kendte er den grå og den røde knurhane. Disse to arter er nært beslægtede og deler mange ligheder, bortset fra deres farver. Begge typer har karakteristiske lange stråler i brystfinnen og et robust, benpansret hoved. Den grå knurhane når sjældent en længde på over 45 cm, mens den røde knurhane kan blive op til 75 cm lang og primært lever af fisk som brisling, sardin og fiskeyngel. Kødet er lyst og delikat.
Knurhanen er udbredt i store dele af Nordsøen samt langs Middelhavets kyster. Den trives i flokke på dybder mellem 10 og 150 meter, ofte på havets bløde bund. De knurhaner, du finder hos fiskehandleren, kommer ofte fra danske farvande, hvor de lever af småsild, tobiser, sperlinger og dybhavsrejer.
Kødet fra knurhanen er ideelt til tilberedning ved stegning, grillning og dampning.
Den bedste sæson for knurhanen er primært i sommermånederne.
Knurhanen er en god kilde til n-3 fedtsyrer samt enkelt- og flerumættede fedtsyrer.
Næringsværdier pr. 100 g: Energi: 539 kJ, Protein: 21,0 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 5,0 g.
Helt
Heltslægten inkluderer elegante og skinnende fisk, der kan minde om sild. Helten adskiller sig dog fra sild med sin karakteristiske fedtfinne, som den deler med andre lakse-fisk. Typiske kendetegn ved helten er dens dybt kløftede hale og lille mund. Den kan vokse op til ca. 70 cm i længde, og kødet har en lys farve.
Helten findes i hele Danmark, store dele af Europa og Nordamerika. Den trives primært i vandrige åer og dybere søer, men kan også findes i brakvand og flere fjorde. Når du køber helt hos fiskehandleren, stammer de typisk fra Danmark og Sverige. Dens kost omfatter vandlopper, dansemyggelarver, dafnier og døgnfluelarver.
Helten egner sig fremragende til stegning. De fleste helt bliver røget som hele fisk, hvilket resulterer i et fast, lyst kød med en sprød skindoverflade. Røget helt kan nydes varm eller stegt.
Tilgængelig hele året rundt.
Helten er en middelfed fisk, der indeholder værdifulde fedtsyrer.
Næringsværdier pr. 100 g: Energi: 483 kJ, Protein: 21,7 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 3,0 g
Skærising
Skærising er en langstrakt fladfisk med en smuk rødbrun overside og en lys underside. Denne fisk har en karakteristisk giftpig, der gør den unik. Kødets konsistens er fast og hvidt, hvilket gør den til en delikat spise.
Den trives i dybder på 100 – 400 meter og er udbredt i Nordatlanten, hvor den lever af orme, krebsdyr og muslinger.
Skærising er ideel til både dampning og stegning, hvilket fremhæver dens fine smag.
Fiskesæsonen er hele året rundt, så du kan nyde skærising når som helst.
Som en middelfed fisk er skærising en god kilde til n-3 fedtsyrer samt enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Næringsværdier pr. 100 g: Energi: 441 kJ, Protein: 17,7 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 4,0 g
Lyssej
Lyssej er en velsmagende torskefisk, der skiller sig ud med sit markante underbid. Den har lyst, groft og fast kød, hvilket gør den til en populær delikatesse.
Fiskens naturlige habitat strækker sig fra bunden af havet ned til 200 meters dybde, hvor den lever af orme, sild, tobis og brisling. Lyssejen findes i det nordøstlige Atlanterhav og Barentshavet, fra det nordlige Norge og Svalbard til Nordafrikas kyst.
Den er ideel til tilberedning ved stegning, dampning eller grilling og kan nydes hele året rundt. Den bedste spisekvalitet opnås fra oktober til december.
Lyssej, også kendt som lubbe, er en magert fisk, der tilbyder en lækker smagsoplevelse.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 348 kJ, Protein: 19,1 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 0,6 g.
Ifølge Fødevarestyrelsen anbefales det, at gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet, samt børn under 14 år, højst indtager 100 g lyssej og andre rovfisk om ugen.
Hvilling
Hvillingen kendetegnes ved sit karakteristiske overbid og de lange, spidse tænder. Unge hvillinger har en lille skægtråd, mens de voksne ikke har nogen. Denne fisk når sjældent en længde på over 70 cm, og kødet har en løs konsistens.
Hvillingen er en almindelig bundfisk, der findes i hele Nordsøen. Den lever i stimer og findes ofte nær kysten. Fiskehandlerens hvillinger stammer som regel fra danske farvande. Dens kost består primært af småsild, tobiser, sperlinger og dybhavsrejer.
Hvillingen er ideel til farsretter. Hvis du vælger at stege hvillingen, anbefales det at beholde skindet for optimal smag og konsistens.
Tilgængelig året rundt, men især fra oktober til december.
Hvillingen er en magert fisk og er specielt rig på selen og fedtsyrer, hvilket gør den til et godt valg i en varieret kost.
Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 334 kJ, Protein: 18,3 g, Kulhydrat: 0,0 g, Fedt: 0,6 g.
Ifølge Fødevarestyrelsen bør gravide, ammende, kvinder der planlægger graviditet og børn under 14 år begrænse indtaget af hvilling og andre rovfisk til maksimalt 100 g om ugen.
Bars/Havbars
Havbarsen, en stimefisk, trives i Middelhavet og Sydeuropa, og om sommeren finder vi den også i danske farvande. Den lever i kystnære bugter og flodmundinger på dybder mellem 10 og 80 meter.
Selvom havbarsen ofte overses som spisefisk, er den en delikatesse, der virkelig kan løfte dit middagsbord, uanset om den er stegt, dampet eller grillet.
Dyk ind i vores guide og opdag spændende fakta om havbarsen samt kreative måder at inkludere den i din madlavning.
Hvordan ser havbarsen ud?
Havbarsens mest markante træk er dens store, sølvglinsende skæl og det karakteristiske sorte punkt på gællelåget.
Barsen når sjældent over 80 cm og er en aktiv rovfisk, der lever af sild, blæksprutter og mindre krebsdyr. Kødets struktur er både lyst og fast.
Hvor kommer havbarsen fra?
Havbarsen er udbredt i Middelhavet og Sydeuropa, og i sommermånederne finder du også lokale danske eksemplarer. De havbars, du finder hos fiskehandleren, kommer typisk fra Sydeuropa, men om sommeren kan du også få friske danske fangster.
Hvordan tilbereder man havbars?
Havbarsen er ideel til stegning, dampning og grillning. Den bevarer også sin form ved kogning, hvilket gør den perfekt til kolde serveringer.
En stor fordel ved havbarsen er, at den har få ben, som er lette at fjerne, hvilket gør den til en praktisk og lækker valgmulighed til enhver ret.
Du kan finde havbars året rundt hos din lokale fiskehandler, og i sommermånederne tilbydes også friske fisk fra danske farv
Opskrifter med fisk
Udforsk vores udvalg af lækre fiskeretter, der vil forvandle dit måltid. Find inspiration til at tilberede velsmagende og friske retter med fisk derhjemme.
Skaldyr og fiskerogn
Nysgerrig på mere viden om spise på havet? Læs vores guide til fiskerogn og skaldyr
Kilder
Havfisk og fiskeri af Bent J. Muus, Jørgen G. Nielsen, Preben Dahlstrøm, Bente O. Nyström. 1998
Ferskvandsfisk af Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm
Politikens Fiskekogebog, Lars Kyllesbech
Den lille levnedsmiddeltabel
Kend din fisk, HORESTA
www.togangeomugen.dk (tekst + foto)