Fløde

Fløde
Fløde er det fedtlag, der samler sig ovenpå den rå mælk, når der er frisk. I dag fås fløden i en række forskellige udgaver fra den magre madlavningsfløde til den fede double cream. Igennem mere end 100 år har fløde været en del af den danske madkultur, og et produkt som forbindes med nydelse og forkælelse. Udtrykket ’at skumme fløden’ stammer fra ældre tid, hvor man kunne tage den lækre, fede fløde fra toppen af mælkejungen. Fløde bruges i en lang række retter fra gryderetter til saucer, kager, desserter, lagkager og meget andet.

Udseende

Den mest brugte fløde, piskefløden, bliver ofte brugt til at piske flødeskum. Ved at piske kommer der luft ned i fløden, der giver et cremet og luftigt skum, som øger volumen af fløden til omtrent det dobbelte. Flødeskummet bruges typisk i lagkager, kager, frugtsalat og en lang række andre desserter. 

Konsistens

Når mejeriet laver fløde, bliver den friske rå mælk sendt i en centrifuge. Ved at blive slynget hurtigt rundt, bliver mælken automatisk delt i fløde og skummetmælk. Fløden samler sig i midten af centrifugen, mens skummetmælken bliver slynget ud mod centrifugens vægge. Der tappes løbende, og på den måde skiller mejeriet mælk og fløde ad.

Herefter standardiseres fløden ved igen at tilsætte den til skummetmælken indtil den ønskede fedtprocent er opnået. Derved styrer mejeriet også flødens konsistens.

Smag

Fløde smager i sig selv ikke af så meget, men fløde har til gengæld en række egenskaber, som får andre smage til at træde frem. En af dem er, at fedtet i fløden får smagen til at blive længere i munden. Blandt andet derfor passer fløde så godt til alt fra jordbær til grøntsager og kød.

Anvendelse

Men med tiden er det blevet normalt at bruge fløde til hverdag – især fordi man kun har brug for en lille ’sjat’ fløde for at tilføre masser af smag til maden. Læs her hvad de forskellige flødetyper kan bruges til. 

Kaffefløde er en mager flødetype. Med fedtprocenter mellem 9 og 12 er den federe end sødmælk, der har 3,5 procent mælkefedt, men mere mager end de andre flødetyper. Kaffefløden er beregnet til kaffe, men kan også bruges i te og desserter.

Madlavningsfløde kan fås med 8 procent eller 18 procent i fedtindhold og er et mere fedtfattigt alternativ til piskefløde. Den indeholder mindre end halvt så meget fedt som piskefløde. Madlavningsfløde består af frisk fløde tilsat en anelse hvedemel for at forhindre fløden i at skille ved opvarmning. Ved at bruge madlavningsfløde får du dermed den gode smag, men sparer på fedtet.

Piskefløde indeholderi Danmark 38 procent mælkefedt og er den mest solgte flødetype. Med sit fedtindhold er den god til en række forskellige anvendelser og kan både bruges i madlavningen, i en dejlig mormordressing, som flødeskum på konditorkagen eller til den hjemmelavede dessert.

Fløde 50% kaldes også double cream og har et ekstra højt fedtindhold for at give mere smag og en ekstra cremet konsistens. Du kan bruge fløden til det samme, som du bruger fløde til normalt. Den er både god til at tilsmage saucen eller til at vende i desserten. Vælger du at bruge den til flødeskum, får du et cremet skum, som kun skal piskes ganske lidt.

Holdbarhed

Fløde er en friskvare ligesom mælk – og det betyder, at holdbarheden er 3-4 dage i køleskabet efter, at kartonen er åbnet.

Fløde kan sagtens fryses og gemmes til senere – men så kan det ikke bruges til flødeskum, da man kan risikere, at den skiller. Men der er er stadig mange ting, man kan bruge den nedfrosne fløde til fx madretter, sovs, supper, kager og desserter.

Vidste du?

  • Når mejeriet laver fløde, giver 20 liter mælk omkring 2 liter piskefløde.
  • Fløde ændrer smag og farve afhængigt af, hvad koen spiser.
  • Når køerne kommer på græs om sommeren, skal man bruge længere tid på at piske fløden for at få skum.
  • Fedtprocenten skal være over 30, for at fløden kan piskes til skum.
  • Piskerne skal kun halvt ned i fløden, når du pisker, så de kan trække luft ned.

Kilder

  • Karolines Køkken