Fløde

Igennem mere end 100 år har fløde været en del af den danske madkultur, og et produkt som forbindes med nydelse og forkælelse. Udtrykket ’at skumme fløden’ stammer fra ældre tid, hvor man kunne tage den lækre, fede fløde fra toppen af mælkejungen.

Fløde bruges i en lang række retter fra gryderetter til saucer, kager, desserter, lagkager og meget andet. Med tiden er det også blevet normalt at bruge fløde til hverdag – især fordi man kun har brug for en lille ’sjat’ fløde for at tilføre masser af smag til maden.

Fløden skummes

Når et mejeri skal lave fløde, gøres det meget simpelt efter et ældgammelt princip. Den friske, rå mælk fra koen bliver ført over i en tank og derfra videre i tankbiler, som kører direkte til mejeriet. Her bliver der taget forskellige prøver af mælken, blandt andet for at sikre friskheden, og så pumpes mælken videre til en centrifuge.

Ved at blive slynget hurtigt rundt, bliver mælken automatisk delt i fløde og skummetmælk. Fløden, der er den letteste del, samler sig automatisk i midten af centrifugen, mens skummetmælken bliver kastet ud mod centrifugens vægge. Der tappes løbende, og på den måde har mejeriet skilt mælk og fløde ad.

Herefter standardiseres fløden ved igen at tilsætte den til skummetmælken indtil den ønskede fedtprocent er opnået. Derved styrer mejeriet også flødens konsistens.

For at sikre fløden mod uvelkomne bakterier opvarmes den op til 80-95 grader i nogle få sekunder. Det kaldes pasteurisering.

Udseende og konsistens

Den mest brugte fløde, piskefløden, bliver ofte brugt til at piske flødeskum. Ved at piske kommer der luft ned i fløden, der giver et cremet og luftigt skum, som øger volumen af fløden til omtrent det dobbelte. Flødeskummet bruges typisk i lagkager, kager, frugtsalat og en lang række andre desserter.

Flødens konsistens afhænger af fedtindholdet og behandlingen på mejeriet. Standardisering sikrer, at fløden får den rette konsistens alt efter anvendelsen.

Smag

Fløde smager i sig selv ikke af så meget, men har til gengæld en række egenskaber, som får andre smage til at træde frem. Fedtet i fløden får smagen til at blive længere i munden. Blandt andet derfor passer fløde så godt til alt fra jordbær til grøntsager og kød.

Anvendelse

Fløde bruges bredt i madlavningen – både til hverdag og fest. Læs nedenfor, hvad de forskellige flødetyper kan bruges til.

Kaffefløde

Kaffefløde er en mager flødetype. Med fedtprocenter mellem 9 og 12 er den federe end sødmælk, der har 3,5 procent mælkefedt, men mere mager end de andre flødetyper. Kaffefløden er beregnet til kaffe, men kan også bruges i te og desserter.

Madlavningsfløde

Madlavningsfløde kan fås med 8 procent eller 18 procent i fedtindhold og er et mere fedtfattigt alternativ til piskefløde. Den indeholder mindre end halvt så meget fedt som piskefløde. Madlavningsfløde består af frisk fløde tilsat en anelse hvedemel for at forhindre fløden i at skille ved opvarmning. Ved at bruge madlavningsfløde får du dermed den gode smag, men sparer på fedtet.

Piskefløde

Piskefløde indeholder i Danmark enten 36 eller 38 procent mælkefedt (afhængigt af produkt og kilde) og er den mest solgte flødetype. Med sit høje fedtindhold er den god til en række forskellige anvendelser og kan både bruges i madlavningen, i en dejlig mormordressing, som flødeskum på konditorkagen eller til den hjemmelavede dessert.

Fløde 50% (Double cream)

Fløde 50% kaldes også double cream og har et ekstra højt fedtindhold for at give mere smag og en ekstra cremet konsistens. Du kan bruge fløden til det samme, som du bruger fløde til normalt. Den er både god til at tilsmage saucen eller til at vende i desserten. Vælger du at bruge den til flødeskum, får du et cremet skum, som kun skal piskes ganske lidt.

Fløde fra Arla®

Holdbarhed

Fløde er en friskvare ligesom mælk – og det betyder, at holdbarheden er 3-4 dage i køleskabet efter, at kartonen er åbnet.

Fløde kan sagtens fryses og gemmes til senere – men så kan det ikke bruges til flødeskum, da man kan risikere, at den skiller. Der er dog stadig mange ting, man kan bruge den nedfrosne fløde til, fx madretter, sovs, supper, kager og desserter.

Find flere artikler om fløde