Helt

Udseende

Heltslægten omfatter slanke og sølvblanke fisk, der kan minde meget om sild. Helten adskiller sig fra sild med fedtfinnen, som den har til fælles med andre lakse-fisk. Typiske kendetegn er heltens dybt kløftede hale og den lille mund. Max. længden er ca. 70 cm. Kødet er lyst.

Oprindelse

Helten er udbredt i hele Danmark, store dele af Europa samt Nordamerika. Den lever primært i vandrige åer og dybere søer, men færdes dog også i brakvand og flere fjorde. Købes helt hos fiskehandleren, stammer de typisk fra Danmark og Sverige. Blandt fødeemnerne findes vandlopper, dansemyggelarver, dafnier og døgnfluelarver.

Anvendelse

Velegnet til stegning. Størsteparten af helt bliver røget som hele fisk. Det giver meget fast, lyst kød og fast skind. Røget helt kan lunes eller steges.

Sæson

Hele året.

Næringsindhold

Helten er en middelfed fisk, der indeholder sunde fedtsyrer.

Næringsværdier pr. 100 g:

Energi: 483 kJ

Protein: 21,7

Kulhydrat: 0,0

Fedt: 3,0

Kilder

  • Havfisk og fiskeri af Bent J. Muus, Jørgen G. Nielsen, Preben Dahlstrøm, Bente O. Nyström. 1998
  • Ferskvandsfisk af Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm
  • Politikens Fiskekogebog, Lars Kyllesbech
  • Den lille levnedsmiddeltabel
  • Kend din fisk, HORESTA
  • www.togangeomugen.dk
  • Kilde: Karolines Køkken