Typiske kendetegn er isingens lille mund samt sidelinjens kraftige bue over brystfinnen. Isingen bliver sjældent over 40 cm og lever primært af krebsdyr og tyndskallede muslinger samt et mindre antal af kutlinger og tobiser. Kødet er en smule mørkere og løsere end rødspættens.
Isingen er udbredt i hele Storbritannien og Skandinavien – dog ikke Østersøen. Den lever på sandbund og blød bund på 5-150 meters dybde og er en hyppigt optrædende fladfisk. De isinger, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark.
Hvad kaldes fisken ising også? Undertiden optræder isingen også under navnet dabs og bakskuld hos fiskehandleren.
Isingen er især velegnet til stegning og kødet er af samme kvalitet som rødspættens.
Hele året. Primært oktober – december.
Isingen er en mager fisk, som er særlig rig på jod, selen og sunde fedtsyrer.
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 344 kJ
Protein: 18,0
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 1,0