Kalkunbryst

Kalkunbryst

Anvendelse

Den mest udbredte udskæring af kalkun i køledisken. Af brystet skæres schnitzler, strimler og medaljoner. Brystet kan helsteges, men bliver nemt tørt og kedeligt, derfor kan det anbefales at marinere det inden tilberedning eller flække det og fylde det med urter el. lign. Kalkunbryst bruges også i produktionen af pålæg, hvor det typisk saltes eller blandes med andre udskæringer af kalkun, inden det laves til fx kødpølse.

Næringsindhold

Fedtindholdet er meget lavt ca. 2 g/100 g.

Forbehold

Det er vigtig at gennemstege kalkun for at undgå at sygdomsfremkaldende bakterier overlever tilberedningen. Disse findes, ligesom på kyllingen, også inden i kødet.