Kalvemørbrad

Smag

Kalvemørbrad har en fin, delikat og mild smag, og det er derfor en god ide ikke at overkrydre den samt vælge tilbehør med strukturmodspil og ikke overdøvende smag.

Oprindelse

Sidder på indersiden af kammen på den nederste del af ryggen.

Anvendelse

Musklen aktiveres ikke i særlig høj grad under dyrets fysiske udfoldelser, og derfor er denne udskæring særdeles mør. Mørbraden er utroligt mager og hurtig at tilberede, hvilket gør den velegnet til både hverdag og fest. Kalvemørbraden kan steges hel eller skæres til medaljoner eller tournedos. På grund af det lave fedt- og bindevævsindhold skal mørbraden kun rosasteges og har godt af blive saltet 30 min før tilberedning, da dette holder noget af saften inde i kødet.

Næringsindhold

Fedtindholdet er lavt – under 5 g pr.100 g mørbrad.