Tunge

Udseende

Tungen er en fladfisk og bliver sjældent over 50 m lang. Kødet er lyst og fast.

Oprindelse

Tungen er udbredt i hele Danmark og store dele af Europa. Tungen lever i saltvand fra lavt vand til ca. 150 meters dybde. Den lever af havbundens orme, tyndskallede muslinger og små krebsdyr. De tunger, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark. Tungen går også under navnet søtunge eller gråtunge hos fiskehandleren.

Anvendelse

Tungen er en værdifuld spisefisk. Den er velegnet til fileter. Fisken er god til at holde på saft og form og er velegnet til stegning, dampning, bagning og gratinering.

Næringsindhold

Tungen, også kaldet søtunge eller gråtunge, er en mager fisk. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.

Næringsværdier pr. 100 g:

Energi: 360 kJ

Protein: 18,7

Kulhydrat: 0,0

Fedt: 1,1

Kilder

Havfisk og fiskeri af Bent J. Muus, Jørgen G. Nielsen, Preben Dahlstrøm, Bente O. Nyström. 1998

Ferskvandsfisk af Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm

Politikens Fiskekogebog, Lars Kyllesbech

Den lille levnedsmiddeltabel

Kend din fisk, HORESTA

www.togangeomugen.dk

Karolines Køkken