Morkel

Morkel

Der findes flere forskellige arter morkler, bl.a. keglemorkel, hættemorkel og den giftige (trods navnet) spiselige stenmorkel. I denne artikel omtales kun spiselig morkel. Morkel er relativ sjælden og er næst efter trøfler en af de mest kostbare svampe. Den vokser i løvskove, parker og haver, hvor jorden er næringsrig. De kan købes hos større grønthandlere og supermarkeder i sæsonen. Resten af året købes morkler tørrede.

Udseende

Spiselig morkel har en 4-8 cm høj hat, der er 4-6 cm bred, og den nedre kant er vokset sammen med stokken. Hatten er fyldt med uregelmæssige gruber og ligner nærmest en naturvaskesvamp. Gruberne er mørkebrune, men lysere i kanten. Stokken er cremefarvet og lidt opsvulmet. Svampen er hul indvendig. Sidst på sæsonen kan morklerne blive meget store, men de er da ofte fyldt med bænkebidere, tusindben og andet kryb.

Smag

Morkel har en behagelig duft og en ret kraftig og pikant svampesmag.

Anvendelse

Morkel kan ikke spises rå. Den egner sig bedst til saucer og stuvninger eller som fyld i fx tærter.

Morkler kan tørres og fryses, hvorved holdbarheden forlænges.

Sæson

April - maj.

Kilder

”22 sikre spisesvampe” af Torben Gang Rasmussen, Naturhistorisk Museum, Århus, nr. 1, marts 2007 ”Spisesvampe” af Henning Knudsen, Politikens Forlag, 2006