Læs her om de forskellige mælketyper og få Fødevarestyrelsens anbefalinger til at vælge mælk.
Hvad enten du vælger mini-, sød-, skummet- eller letmælk, får du de samme næringsstoffer: Calcium, protein, vitamin b2, vitamin b12, kalium, fosfor og jod. Men mælketyperne indeholder ikke samme mængde fedt og har dermed forskelligt kalorieindhold. Kaloriemæssigt topper sødmælk skalaen, mens skummetmælk indeholder færrest kalorier på grund af den lavere fedtprocent.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man generelt vælger magre mejeriprodukter såsom skummet- og minimælk. Men sødmælk kan være en mulighed, hvis du har brug for ekstra kalorier i din kost, eller hvis du bare godt kan lide det, og har en god balance i hvor meget fedt, du ellers spiser.
Generelt kan man ikke sige, at der er nogen mælk eller nogle mejeriprodukter, der er sunde eller usunde i sig selv. Alt afhænger af mængder, sammensætning og det enkelte menneskes behov.
Sødmælk
Sødmælk er den ældste mælketype, og var den klart mest populære mælk, indtil letmælken gjorde sit indtog i 1970’erne. Det er samtidig den fedeste mælketype med et fedtindhold på 3,5 procent.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at man vælger magre mejeriprodukter. En kategori sødmælk altså ikke hører til. Men inden du eventuelt fravælger sødmælk, er det dog vigtigt at vurdere din egen kost. Hvis du generelt lever sundt, kan sødmælk være en mulighed i flere sammenhænge. Sødmælk kan bruges i mindre mængder eller lejlighedsvis, når der er brug for den runde, cremede smag. Det smager godt i en caffe latte og på jordbær. Det kan også fungere som et sundere alternativ til fløde i madlavningen – og risengrøden smager helt perfekt, hvis den er kogt på sødmælk.
Skummetmælk
I gamle dage blev der set ned på skummetmælk. Det var ikke ’rigtig’ mælk, fordi det var det, der blev til overs, når al fløden var skummet af sødmælken.
De seneste årtiers fokus på et reduceret fedtindhold i madvarer gjorde igennem 80’erne, 90’erne og 00’erne skummetmælk mere populært. I de seneste år er danskernes fedtbekymring aftaget lidt, og skummetmælk taber igen terræn til de lidt federe mælketyper.
Når mælken kommer ud på mejeriet, skilles den i skummetmælk og fløde i en centrifuge. Hvis man ønsker en af de andre mælketyper, tilbagefører man lidt af fløden, indtil mælken har det rigtige fedtindhold. Men hvis man ønsker skummetmælk, holder man fedtindholdet på et minimum.
Arlas skummetmælk indeholder blot 0,1 procent fedt. Da Fødevarestyrelsen generelt anbefaler, at man vælger magre mejeriprodukter, er skummetmælk én af de mælketyper, som anbefales i de officielle kostråd.
Letmælk
Letmælk fik grønt lys til at indtage det danske marked i slutningen af 1972 og ramte butikkerne nogle måneder senere. Mælketypen har under halvt så meget fedt som sødmælk, nemlig 1,5 procent. Dermed blev letmælk et af de første fedtreducerede mælkeprodukter i Danmark.
Letmælken var danskernes foretrukne mælketype helt fra 1984 og indtil starten af 2001, hvor minimælken overtog førstepladsen.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn mellem 1 og 2 år drikker letmælk.
Minimælk
Da minimælken blev lanceret i 2001, var det første gang i næsten tredive år, at der kom en ny mælketype på markedet.
Og ikke nok med det. På rekordtid gik minimælk fra at være den nye dreng i klassen til at blive danskernes foretrukne drikkemælk.
Kaloriemæssigt ligger minimælk mellem skummet- og letmælk med traditionelt 0,5 procent fedt. I 2015 valgte Arla at reducere minimælkens fedtindhold med 0,1 procentpoint, så den i dag – i en Arla mælk – ligger på 0,4 procent. Minimælk er stadig en mælk, der appellerer bredest ved at være mager og fyldig på én gang.
Minimælk hører til under de magre mælketyper, der indgår i Fødevarestyrelsens officielle kostråd.
