Nytter det at være en klimatosse?

Kan man godt være en klimatosse, selvom man producerer mælk? Og nytter det i øvrigt noget at være en klimatosse? Vi mener ja til begge dele – læs her hvorfor og se, om du er enig.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at klima, miljø og bæredygtighed er oppe i tiden. Med god grund, for vores klode står over for en klimaudfordring, som skal løses nu. Som fødevarevirksomhed er vi en del af problemet. Men vi er også en del af løsningen, og bæredygtighed er ikke nyt for Arla.

Vi har arbejdet med bæredygtighed siden vi lancerede konceptet ”Tættere på naturen” for knap 10 år siden. Men i 2019 fastlagde vi vores hidtil mest ambitiøse mål: Man skal kunne drikke mælk med god samvittighed uden at spekulere over, om det har kostet CO2 at producere. Derfor vil vi være klimaneutrale i 2050 og allerede i 2030 skal udledningen af drivhusgasser pr. kg. mælk reduceres med 30% siden 2015.

Men er det overhovedet muligt, bliver vi spurgt? Ja, det er muligt, hvis man er lidt af en klimatosse. Og det mener vi faktisk, vi er. Vi går ikke på gaden og demonstrerer for klimaet. Men vi gør mange andre ting, som hver især bidrager til at nå vores mål; et mål som vi vel med rette kan sige, at vi deler med hele verden. Og i kraft af vores størrelse bliver mange bække små forholdsvist hurtigt til en stor å.

Styrken ved et andelsselskab som Arla er, at vi kan tage ejerskab for hele værdikæden – fra ko til bord – og det er netop på den måde vores klimamål skal nås: Ved at justere og optimere alle led i kæden. For at holde overblikket har vi inddelt kæden i fire primære led, der hver især er forholdsvist klimatunge: Gården, produktionen, emballagen og madspildet. Madspildet deler vi med butikkerne og dig som forbruger.

 

 

Gården

Den største klimasynder i mælkeproduktionen er vores landmænds køer, som med deres bøvser udleder store mængder af drivhusgassen metan. Vi og vores landmænds indsats i dette led i kæden, kan du læse om her

Produktionen

En anden post på klimabudgettet er vores produktion, herunder særligt mejerierne og transporten af råvarer og mejeriprodukter.

Arla er en af Danmarks største logistik- og speditørvirksomheder med en flåde på ca. 700 chauffører og sammenlagt 40 millioner kørte kilometer om året. Alligevel udgør transport en relativt mindre CO2 udledning sammenlignet med udledningen af drivhusgasser på gårdene. Til gengæld er muligheden for at nedbringe hele transportflådens CO2 udledning anseelig, fordi Arla selv ejer og driver flåden. I forhold til logistik og transport er der over de seneste år arbejdet med en række faktorer med hensyn til klima og miljø.

  • Kørselsoptimering i forhold til brændstofforbrug
  • Planlægning af ruter i forhold til transportøkonomi
  • Optimering af dæktryk og fyldningsgrad
  • 25% mindre partikeludledning i byerne via implementering af GTL brændstof baseret på naturgas. Læs mere her
  • Høj standard på vognflåde
  • Test af grønne drivmidler som el og biogas

 

Emballagen

Den tredje store post på klimaregnskabet er emballage, altså mælkekartoner, yoghurtflasker, creme fraiche bøtter, Cocioflasker og så videre.

Arlas strategi for bæredygtig emballage indeholder målet om at reducere CO2-udledningen med 30 procent inden 2030, og Arla forpligter sig i første omgang til at reducere CO2-udledningen fra emballage med ca. 8.000 tons om året frem til 2030. Ambitionen er, at al emballage skal være CO2-neutral inden 2050. Vi har desuden også et mål om at al emballage er genbrugeligt inden udgangen af 2025. Men hvordan gør vi så det? Vi er ikke hele vejen i mål med planlægningen endnu, men her kommer et par eksempler på det, vi gør.

Desuden arbejder vi på at få politikere og kommuner til at lave et ensartet affaldssorteringssystem i Danmark, så vi bedre kan genanvende vores emballage. Vi er blandt andet i tæt dialog med Fredericia kommune og Dansk Affaldsforeningom etablering af et genanvendelsessystem for mælkekartoner.

 

 

Madspild

Man kan ikke redde alle jordens klimaproblemer ved at fokusere på kosten alene, men vi kan som producenter og forbrugere nå langt ved på kort sigt at minimere madspild, spise mere bæredygtigt (og efter kostrådene), samt ved at genanvende emballagen. I Arla er vi meget optaget af madspild.

Læs mere om det her

Vi kan ikke lykkes alene

På den lange bane er vi nødt til at skabe et endnu mere bæredygtigt og klimavenligt landbrug samt mejerisektor ved at optimere fødevaresystemet gennem hele værdikæden fra gård til bord. Det er i fællesskab og i alle dele af samfundet, at vi skal finde de grønne svar og føre dem ud i livet. Derfor har vi gang i et væld af aktiviteter:

  • Vi er støttemedlem af Tænketanken FREJ 
  • Vi er erhvervsmedlem af den grønne klimatænketank Concito 
  • Vi donerer overskudsmad til Fødevarebanken
  • Vi samarbejder om datomærkningsinitiativer sammen med Too good to go
  • Vi deltager i bestyrelsesarbejde og arbejdsgrupper, fx OneThird, Madkulturen, Rådet for Sundere Mad og meget mere
  • Vi arbejder for en fælles europæisk landbrugspolitik, der kan stimulere bæredygtigt landbrug
  • Vi arbejder med affaldsforeninger og kommuner i hele Europa for at sikre, at der er sorterings- indsamlings- og genanvendelsessystemer på alle vores kernemarkeder inden 2025

Der er stadig meget at tage fat på, og vi vil meget gerne gå forrest.

Så ja… vi går op i klima, miljø og bæredygtighed, og vil faktisk gå så langt som til at kalde os en af industriens mange klimatosser. Men hvad tænker du om det? Skriv dine kommentarer eller spørgsmål herunder.

Se en oversigt over alle vores initiativer her (engelsk)

Læs hele vores klimaambition her (engelsk)

<< Tilbage til oversigten

Arlas klimaambitioner er tilrettelagt ved hjælp af input fra universitetsforskere og NGO'er i Sverige, Danmark, Tyskland og Storbritannien. Ambitionerne er udviklet efter Science-Based Targets-metoden for at sikre, at målene bidrager til at opfylde Paris-aftalen. Den allerstørste udfordring som verdens-samfundet står overfor er, at sikre at den globale opvarmning ikke overstiger 1,5 grader, som Paris-aftalen foreskriver. Aftalen blev underskrevet i 2015 som en del af klimatopmødet COP21.

Science-Based Targets Initiative (SBT) er et samarbejde mellem CDP, World Resources Institute (WRI), Verdensnaturfonden (WWF), og FN’s Global Compact (UNGC). Arla er en af de få danske virksomhe-der, der indtil videre har tilsluttet sig initiativet og det betyder, at vi bliver ”holdt op på”, at vi reelt når vores klimamål.