Hvert valg vi tager gør en forskel

I 2019 fastlagde vi i Arla vores hidtil mest ambitiøse mål: I 2050 skal man kunne drikke mælk uden at spekulere over, hvor mange drivhusgasser produktionen udleder, og hvilket aftryk det sætter på klimaet. Derfor vil vi have et netto nul klimaaftryk i 2050, og allerede i 2030 skal udledningen af drivhusgasser pr. kg. mælk reduceres med 30% (siden 2015). Men er det overhovedet muligt? Ja, det er det, hvis man rækker ud, bygger bro og samarbejder med andre, der også er lidt klimatossede. Vi har et stort ansvar, for vi ved godt, at produktion af mejeri står for en stor del af udledningen af Co2e, og vi vil gerne løfte det ansvar. Vi er allerede nået et skridt af vejen. Men hvis vi vil nå helt i mål, kan vi ikke gøre det alene.

Læs hele vores klimaambition her: (arla_201902_08.pdf)

Vi samarbejder om at tage hensyn til jordens ressourcer

Vi har en ambition om at skabe et landbrug og en mejerisektor, som tager endnu mere hensyn til jordens ressourcer ved at optimere fødevaresystemet gennem hele værdikæden fra gård til bord. Det er i fællesskab og i alle dele af samfundet, at vi skal finde de grønne svar og forbedringerne indenfor bl.a. foder, energiforsyning, jordsundhed og dyrevelfærd og via samarbejder føre dem ud i livet.

Derfor samarbejder vi med forskere og eksperter – lige fra dem i gummistøvler til dem i hvide kitler - om at finde netop de løsninger, der kan gøre en forskel, så vi i fremtiden kan nyde smagfulde mejeriprodukter og samtidig tage hensyn til jordens ressourcer.

Vi samarbejder med centrale biogasanlæg om at omdanne komøg til biogas, og i hvordan foder til køerne kan mindske deres udledning af metan i samarbejde med universiteter og andre virksomheder.

Vi arbejder for en fælles europæisk landbrugspolitik, der kan stimulere bæredygtigt landbrug. Vi samarbejder med affaldsforeninger og kommuner i hele Europa for at sikre, at der er sorterings- indsamlings- og genanvendelsessystemer på alle vores kernemarkeder, herunder bl.a. Danmark, inden den kommende lovgivning om udvidet producentansvar træder i kraft i 2025, så vi også kan løfte vores del af opgaven om at genanvende mest muligt af vores emballage. Der er stadig meget at tage fat på, og vi vil meget gerne gå forrest, men alle dem, vi gør det sammen med, gør en kæmpe forskel, for de resultater, vi kan opnå.

Arlas fokusområder for at reducere CO2e udledningen

Vi mener, det er muligt at dyrke landbrug og producere mejeriprodukter, samtidig med at vi tager hensyn til naturens ressourcer og gør en forskel for klimaet.

Styrken ved et andelsselskab som Arla er, at vi kan tage ejerskab for hele værdikæden – fra ko til bord – og det er netop på den måde vores klimamål skal nås: Ved at justere og optimere alle led i kæden. Og vi har en stærk platform til at indgå forskningsprojekter, der kan gøre en forskel.

For at holde overblikket har vi inddelt kæden i fire primære led, der hver især har et klimaaftryk: Gården, produktionen, emballagen og madspildet. Madspildet deler vi med butikkerne og dig som forbruger. Klimaaftrykket er ikke det samme for alle fire enheder.

Gården

Det, der bidrager mest til udledningen af drivhusgasser i mælkeproduktionen, er vores landmænds køer, som med deres bøvser udleder store mængder af drivhusgassen metan. Et af de fokusområder vi har, er at vi samarbejder om at forske i foder, der mindsker koens udledning af metan. Det kan du læse mere om her: (Link: Foderartikel)

Vi samarbejder også om at omdanne komøg til biogas. Ca 30%af vores ca. 1950 landmænd sender deres komøg afsted til eksternt biogasanlæg, hvor gyllen kan anvendes til blandt andet at producere biogas, som f.eks. kan bruges til brændstof. 1% af Arlas landmænd har deres eget biogasanlæg på gården. Læs mere om, hvordan kømøg bliver til biogas her.

Produktionen

En anden post på klimabudgettet er vores produktion, herunder særligt mejerierne og transporten af råvarer og mejeriprodukter. Vi har en målsætning om at reducere udledningen fra vores produktion og egen logistik med 63%. Det kan du læse mere om her.

Emballagen

Den tredje post på klimaregnskabet er emballage, altså mælkekartoner, yoghurtflasker, creme fraiche bøtter, Cocioflasker og så videre.

Arlas strategi for mere miljøvenlig emballage indeholder blandt andet målet helt at undgå at anvende nyudvundet plastik i vores emballager i 2030 på Arlas egne produkter. Ambitionen er desuden, at al emballage skal være CO2e-neutral inden 2050. Vi har også et mål om, at al emballage er genanvendeligt inden udgangen af 2025. Men hvordan gør vi så det? Vi er ikke hele vejen i mål med planlægningen endnu, men her kommer et par eksempler på det, vi gør.

Madspild

Man kan ikke redde alle jordens klimaproblemer ved at fokusere på kosten alene, men vi kan som producenter og forbrugere nå et skridt på vejen ved på kort sigt at minimere madspild, spise mere klimavenligt (og efter kostrådene), samt ved at genanvende emballagen. I Arla er vi meget optaget af madspild. Læs mere om det her: (Madspild | Arla)

Hvad betyder CO2e?

Hos Arla beskriver vi klimaaftrykket fra mælkeproduktion med betegnelsen CO2e (CO2e-ækvivalenter). Det skyldes, at mælkeproduktion udleder tre forskellige drivhusgasser, nemlig CO2, metan (CH4) og lattergas (N2). CO2 er den meste kendte, der især udledes ved forbrænding af fossile brændsler, som vi for eksempel kender det fra biler og opvarmning. I landbrugssammenhæng er metan og lattergas vigtige klimagasser, der kommer fra dyrene, gødningen og marken. For at kunne regne klimavirkningen fra de forskellige klimagasser sammen i et tal, bruger man den fælles enhed CO2e.

Se en oversigt over alle vores initiativer her (engelsk)

Læs hele vores klimaambition her (engelsk)