Ukrudtsguide

Ukrudt er en fællesbetegnelse for de vilde planter, der vokser ukontrolleret overalt i naturen. I denne guide fokuseres på ukrudtets nytteværdi, som noget spiseligt, der kan bruges i en sund og varieret kost. For de vilde urter er ernæringsmæssigt et godt tilskud til kosten, da de indeholder både fibre, vitaminer og mineraler.

Guider

Der er stor interesse for at bruge vilde urter i maden både på restauranter og hjemme i køkkenet. Blandt andet har tankerne bag ny nordisk mad været med til at udbrede kendskabet til naturens vildtvoksende spiselige planter.

Enkelte supermarkeder og grønthandlere er da også begyndt at forhandle ukrudtsplanter, som ramsløg, brændenælder og skvalderkål. Nogle ukrudtsplanter bliver bevidst plantet som stauder i haven, fx døvnælde og gederams. Desuden kan man købe frø af blandt andet katost og vejbred til at så i haven.

Ukrudt har ellers et dårligt ry, fordi det normalt er uønskede planter, der slår rod blandt de dyrkede afgrøder. I fx en kornmark kan ukrudtet nedsætte eller forringe udbyttet for landmanden. I konventionelt landbrug bekæmper man derfor ukrudtet med pesticider, mens man i økologisk planteavl bruger andre metoder, blandt andet maskiner og hakkejern, der kan holde ukrudtet nede.

Også mange haveejere kæmper kampen mod ukrudtet, som invaderer køkkenhaven, blomsterbedene og græsplænen.

Tro nu ikke, at man kan få bugt med ukrudtet ved at begynde at spise det. Men man kan få anderledes spændende mad på bordet og specielle smagsoplevelser, når man pifter maden op med grønne blade eller smukke blomster fra naturen. Pluk ukrudtet der, hvor det vokser naturligt. Men vær opmærksom på, at ukrudt, der vokser langs veje og i grøftekanter, kan være forurenet eller sprøjtet med pesticider, så det skal man ikke plukke.

Både i offentlige og private skove er det tilladt at samle til privat forbrug. I offentlige skove må man samle overalt, mens man i private skove kun må tage det, man kan nå fra veje og stier.

Man må dog ikke grave rødder op uden at spørge områdets ejer om lov. Fredede planter må aldrig graves op.

Man bør kun samle de planter ind til spisebrug, som man med sikkerhed kan identificere. For der vokser også giftige planter i naturen.

De fleste ukrudtsplanter smager bedst om foråret, hvor de har friske nye skud. Nogle planter, fx skvalderkål og brændenælder, kan klippes helt ned om sommeren, og derefter vil de igen vokse op med friske nye skud.

Det er bedst at samle urterne i tørt vejr og aldrig lige efter regnvejr eller i fugtigt vejr. For våde planter mugner og rådner let, og smagen er generelt mere koncentreret i en tør plante.

Blomster bør høstes i begyndelsen af blomstringen, hvor duft, salt og kraft er på sit højeste. Brug en saks til at klippe blomsterhovederne af med. Det bedste tidspunkt på dagen til at høste blomster er som regel sidst på formiddagen, hvor duggen er væk, og inden solen har fået duftstofferne til at fordampe.

Blade til salater og snaps bør plukkes helt nyudsprungne, hvor de er mest aromatiske og saftige. Blade kan plukkes med lidt stilk og samles i små bundter, som eventuelt kan hænges til tørre til te og krydderiblandinger.

Rødder har mest saft og kraft først på sæsonen og igen om efteråret, eller når bladene er visne. Brug kniv eller graveskovl, eller tag fat helt nede ved jorden og træk forsigtigt roden op. Vask rødderne grundigt fri for jord og snavs, inden de anvendes.