Majroe

Majroe kaldes også haveroe, bortfelderroe, hvidroe og dværgturnips. Den mest almindelige sort er den hvide/violette majroe. Der findes desuden sorte og mørkegrå arter af majroen.

Udseende

Majroen vokser delvist over jorden, hvilket giver den to farve - hvid i bunden og violet øverst hvor sollyset har ramt roden. Formen kan variere fra flade og runde til aflange. Majroen er bedst, når diameteren er på størrelse med en 5-krone (50-80 g). Det går ud over smagens kvalitet, hvis majroen bliver for stor.

Smag

Den har saftigt kød med en fin, mild og sprød kålsmag. Denne fine milde smag kan dog godt blive meget kraftig, hvis majroen får lov at vokse sig for stor.

Oprindelse

Majroen er endnu ikke en fast del af rodfrugtsortimentet i de danske supermarkeder, men den begynder at dukke op flere steder. Den stammer fra de vilde kålarter og var allerede kendt i antikkens Grækenland. Majroen er nem at dyrke og relativ uafhængig af vejrforhold - den tåler bare ikke frost. Den bliver derfor dyrket og spist i stort set hele verden.

Anvendelse

De lange blade og rødder skal fjernes, og majroen skal skyldes inden tilberedning. Det er muligt at dampe bladene og spise dem i en salat eller som varmt tilbehør. Majroen har et stort indhold af vand, og den skal derfor spises kort tid efter kogning, for at bibeholde dens sprødhed.

Majroen skal koge i lidt længere tid end fx gulerødder, dog ikke så længe, at den mister sin sprødhed. Det er muligt at fryse majroerne efter balancering – og på den måde kan du gemme og bruge majroer til retter uden for sæson.

Majroen kan skæres i skiver, rives til en lækker råkostsalat eller dampes og spises som tilbehør. Den er især velegnet til retter med kød som fx and, lam eller skinke fx lammefrikasséstegt flæsk eller braiseret nakkefilét.

Sæson

Juni - november.

Næringsindhold

Læs mere om næringsindholdet i majroen hos Fødevareinstituttet.