Gorgonzola

Gorgonzola
Gorgonzola er en cremet blåskimmelost, fremstillet af pasteuriseret komælk - som har sin oprindelse i Lombardiet og Piemonte, Italien.

Gorgonzola er én af verdens ældste blåskimmeloste og bliver hovedsageligt fremstillet i regionen Piemonte og Lombardiet i Norditalien. På grund af dens milde smag og bløde konsistens er den én af verdens mest lettilgængelige blåskimmeloste. Osten er opkaldt efter en lille by udenfor Milano, og har fået en beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB). Oprindeligt troede man, at gorgonzolaen fik sin unikke smag, fordi kvæget var udmattet af at vandre på græsgangene. I dag mener man stadig, at smagen skyldes de særlige regioner.

Osten er udelukkende fremstillet af komælk fra køerne i Piemonte og Lombardiet. Mælken afskummes ikke, men pasteuriseres normalt. Den pasteuriserede mælk hældes i ostekarrene ved en temperatur på 30 grader, hvori der tilføres osteløbe, mælkesyrebakterier og pencillinsporer. Efter ostemassen er placeret i forme, saltes den og herefter startes modningen.

Hvilken type ost er Gorgonzola?

Gorgonzola er en cremet blåskimmel ost, der egner sig til godt madretter som pasta og pizza. Osten har en smuldrende og blød tekstur og en blåmarmorering af blåskimlen, der breder sig i den løse struktur.

Hvordan smager Gorgonzola?

Osten har en nøddeagtig aroma og en kraftfuld og jordagtig smag. Smagen varierer fra mild til skarp afhængigt af hvor længe den har lagret. Den kan smeltes i en risotto eller serveres sammen med polenta. Den bruges ofte som topping på pizza eller i salater.

Andre blåskimmel oste