I 1900-tallet nyfortolkede mejeristen, Marius Boel, blåskimmelosten i Danmark. Han beskrev smagen som ”ejendommelig og pikant”. Han bearbejdede derefter osten og heraf opstod Danablu.
Blåskimmel skal bruge ilt for at kunne gro og give smag. Derfor prikkes ostene med stålnåle efter saltningen for at skabe luftkanaler, som skimlen kan vokse i. Danabluen modner derfor indefra og ud.
Danablu er som en af de eneste oste lavet på homogeniseret mælk. Homogeniseringen giver flere frie fedtmolekyler og en fedtspaltet smag.
Først tilsættes skimmelkulturen, herefter osteløben og dernæst sker koaguleringen/stivningen. De placeres i forme, hvori de vendes fem gange på 48 timer, indtil den er i fast form.
Danablu er en blåskimmelost med et lyst indre med de karakteristiske fine blå striber i en åben let smuldrende struktur. Kraftig smag og duft. Fremstilles af komælk.
Smagen er intensiv, kraftig og skarp - samtidig med osten har en cremet, blød konsistens. Smagen kan have en lidt skarp ammoniak smag med noter af blomst. Modne blåskimmeloste har det, indenfor osteverdenen, højeste indhold af glutamat, hvilket giver grundsmagen umami.
Man kan både anvende Danablu på ostebrættet, på brødet og i det varme køkken i varme retter, som gratinering eller i sovs.
Danablue kan med fordel spises sammen med fx honning eller brunkager, hvilket afrunder den lidt skarpe smag af blåskimmel til en fuldkommen smagsoplevelse.
Alle blåskimmeloste egner sig som bordoste, men der er også forskellige traditioner for, hvordan man bruger blå ost som krydderi i maden rundt om i verden. I Italien bruger man blå ost i flere klassiske retter fx kalveschnitzler med gorgonzolasauce, pasta med gorgonzolasauce og på pizzaer sammen med parmaskinke. Franskmændene kommer roquefort og andre blå oste i salater, dressinger og saucer og bruger også blå ost i souffléer. I Danmark har vi tradition for at bruge blå ost i vildtsauce.