Alt du behøver vide om Halloween

Dyk ned i historikken bag den populære tradition, som danskerne i stor stil har taget til sig.

Hvorfor holder vi halloween?

De fleste kender halloween som en amerikansk tradition fyldt med uhygge, udskårne græskar og børn, der udklædt går fra dør til dør med budskabet ‘trick or treat’. Men traditionen kan faktisk spores tilbage til det gamle europæiske folkeslag, kelterne.
Den 31. oktober fejrede kelterne nytår under navnet ‘Samhain’. Udover at være en festdag, hvor man sagde farvel til det gamle år og fejrede det nye, var man også af den overbevisning, at de døde på denne dag, rejste fra graven for at hjemsøge de levende og finde vej til dødsriget. Man gjorde derfor alt for at skræmme genfærdene væk. For at holde ånderne på afstand, udhulede man roer, skar ansigter i dem og brugte dem som lygter, mens masker og anden udklædning skulle narre ånderne til at tro, at kelterne også var genopstået fra de døde, og ånderne derfor ville lade dem være i fred. 

Halloween-traditionen kom formentlig til USA med efterkommere af kelterne. Her var roer dog svære at få fat på, og man begyndte i stedet at udskære græskar til lygterne. Derudover har græskar også den fordel, at de er nemmere at skære i end roer.

Hvad betyder ”halloween”?

I den kristne kirke fejrer man d. 31. oktober Allehelgensaften, der ofte blandes sammen med halloween, og ikke uden grund. Selve ordet halloween kommer nemlig af ‘All-Hallows’-Eve’, der betyder ‘alle helgeners aften’. Denne dag fejrer man alle de helgener, der ikke har deres egen særskilte fejringsdag, men på grund af dens placering er den med tiden smeltet sammen med kelternes ‘Samhain’. De traditioner, vi forbinder med halloween, stammer fra kelterne. 

Trick or treat. Fra sjælekager til slik.

Nogle mener, at traditionen om at gå fra dør til dør for at få slik, tager udgangspunkt i kelterne, som stillede mad ud på de dødes grav, så de ikke ville bosætte sig andre steder på jorden. Andre mener dog, at denne tradition er opstået på baggrund af den kristne kirkes forsøg på at afskaffe kelternes tradition. Kirken tillod her, denne ene dag om året, tiggere at gå fra dør til dør, for at bede om ‘sjæle-kager’ fra folket, altså en slags småkage, for til gengæld at bede for de døde. 

Uanset hvor denne tradition kommer fra, så har den gennem årene udviklet sig til en leg for børn, som før i tiden fik tildelt mad i form af frugt og nødder, men nu får tildelt slik, når de går udklædte fra dør til dør.